Mens DACAAR i over 40 år har bygget videre på sine erfaringer med at hjælpe udsatte afghanere især med vandforsyning i fjerne, afghanske landområder, så presser helt nye vandproblemer sig på i hovedstaden Kabul, hvor DACAAR har sit hovedkvarter. Kabul er ved at løbe tør for grundvand, hvilket kan ske allerede om fem år fra 2030, forudser UNICEF, men allerede nu er der store vandproblemer.
”Kabuls vandmangel i det omfang kom snigende som en tyv om natten. Det udfordrer allerede nu civile, vores egne lokalt ansatte og DACAAR som organisation, der nærmest er taget på sengen af, hvor galt det er gået på kort tid. Vi var dog klar over, at noget var galt allerede før Taleban kom til i 2021. Sammen med DTU havde vi et projekt med overfladerensning af vand. Det blev dog skudt ned i kølvandet på de politiske forandringer, da donorerne trak sig,” forklarer Klaus Løkkegaard, generalsekretær for DACAAR i København.
En af DACAAR´s medarbejdere i Kabul har netop samlet indtryk fra sin by.
”Kabul ligner slet ikke sig selv i sammenligning med for få årtier siden. Den gang var Kabul en grøn by, hvor vand kunne hentes ved at lave en simpel pumpe i baghaven med blot tre meters boring. I dag er der næsten igen træer, der er tørt over alt, og vandboringer skal ofte 120 meter ned i jorden for at give drikkevand.”
Flere internationale medier fra CNN til New York Times samt FN-organisationer har netop beskrevet Kabuls lurende vandkatastrofe. Den har komplekse forklaringer, og derfor er der heller ikke enkle løsninger. DACAAR må derfor konstatere, at der heller ikke er et ”quick fix” for DACAAR ved at parallelforskyde kendte løsninger fra landområderne til Kabul, påpeger Klaus Løkkegaard.
”Kabul er i en ond cirkel af massiv befolkningstilvækst, klimaforandringer, forurening, fortsatte migranter smidt ud fra Iran og Pakistan, og en økonomi i frit fald med en regering, der heller ikke kan betale store vandprojekter. Oveni betyder en lukning af amerikanske USAID, at der ifølge NGO´en Mercy Corps kun er leveret otte millioner dollars ud af de nødvendige 264 millioner til vand og sanitet i år. Det har mest ramt andre end DACAAR, som især har europæiske donorer. Der er også vandproblemer i andre større byer, men Kabuls helt særlige udfordringer gør, at vi grundigt skal overveje vores rolle i Kabul fremover sammen med vores partnere og donorer. Der er ingen tvivl om, at vi sammen står over for en gigantisk, udfordrende og ret ny hjælpeopgave. I DACAAR er vi i fuld gang med at drøfte, hvordan vi kan bidrage til løsninger de kommende år,” siger Klaus Løkkegaard.
De særlige forhold for Kabul er især domineret af befolkningstilvæksten, der ifølge en vurdering fra World Population Review nu har 4.877.000 mennesker i 2025. Det er en stigning det seneste år på 3,14 % – og mere end en fordobling på tre årtier, hvor der dengang anslået var 2 millioner.
Dengang klarede Kabuls vandforsyning sig via grundvand fra smeltende gletschere i Hindu Kush bjergene. Nu har rovdriften på vand givet et fald i grundvandsspejlet på 30 meter det seneste årti, og Kabul bruger beregnet 44 millioner kubikmeter mere grundvand om året, end smeltevand kan nå at fylde op. Store brønde især ved moskeerne har alenlange køer i dag, og blandt fattige afghanere må nogle nu bruge en tredjedel af deres indkomst på at købe rent vand. Andre husholdninger har i halve år sparet op til at få egne brønde – blot for at finde ud af, at vandet var forurenet og udrikkeligt, og så var der ikke råd til drikkevandsfiltre bagefter. Klimafordringerne har dertil givet mindre sne, men mere regnvand, som skaber periodevise, katastrofale oversvømmelser, såkaldte flash floods, der giver forurenet vand og river træer op, så jorden bagefter ikke kan holde på vandet, og sikre drikkebart grundvand til tørkeperioder om sommeren.
En U-vending for vandprojekter i Kabul kom også i 2021 med Talebans magtovertagelse. Internationale donorer var før da med til at finansiere flere damprojekter med opdæmninger af vand, som fra bjergene skulle forbinde Kabul med pipelines for flere hundrede millioner dollars. Mange af de projekter så enten ikke dagens lys, eller de blev afbrudt ved regeringsskiftet, som ikke blev anerkendt i Vesten. I dag har kun en femtedel af Kabuls befolkning adgang til rørforsyning af vand. I hele Afghanistan er kun fire damprojekter afsluttet siden 2021. Herunder et damprojekt 30 kilometer fra Kabul, men den dam forbinder stadig ikke Kabul med pipelines, som alene ellers kunne forsyne tusindvis af mennesker med vand.
”Pipelines af den størrelse er ikke DACAAR´s kernekompetence. Men i vandboringer, hvor der ikke er forurenet grundvand, overfladerensning af vand og med forsyninger fra vandtankvogne kan DACAAR komme til at spille vanskelige roller med hensyntagen til det øvrige vandmiljø. Vi er meget opmærksomme på, at den slags projekter kan blive aktuelle for os hurtigere end vi tror. De skal så forberedes grundigt for ikke at gøre mere skade end gavn,” siger Klaus Løkkegaard.
Links til artikler de seneste måneder om Kabul, som kan løbe tør for grundvand allerede i 2030. Kilderne her er fra CNN, The New York Times, The Week og AMU TV.
Water shortage remains unsolved challenge for Kabul residents | Amu TV
https://edition.cnn.com/2025/07/19/asia/afghanistan-kabul-water-crisis-report-intl-hnk
Kabul, Afghanistan’s Capital, Could Run Out of Water by 2030 – The New York Times
Kabul braces for a waterless future | The Week
