Åbent brev til udviklings- og udenrigsministeren fra Tænketank Afghanistan om donorkonferencen i Genève:
Tænketank Afghanistan for fem danske NGO´er – herunder DACAAR – anerkender Danmarks og verdens opbakning til Afghanistan ved donorkonferencen i Genève denne uge – men opbakningen er for usikker. Danmark har kun forpligtet sig i 2021. Og selv om alle betingelser er rimelige, så er der flere kattelemme for at trække sig ud, når det bliver svært. Tænketank Afghanistan opfordrer til fortsat langsigtet fokus på civile afghanere også ud over 2021. Og bistanden skal understøtte og integrere fred.
I et åbent brev til udenrigsminister Jeppe Kofod og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen opfordrede Tænketank Afghanistan allerede 23.11.20 til, at Danmark bør være i front i kampen mod at sætte allerede opnåede fremskridt over styr. Brevet kom op til donorkonferencen med deltagelse af den afghanske regering (og ikke Taleban) 23. og 24. november. I dag anerkender Tænketank Afghanistan det positive i, at bl.a. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, fortsætter humanitær støtte og udviklingshjælp i 2021 på samme niveau som i år, dvs. godt 400 mio. kroner (64 millioner USD.) På linje med øvrige donorlande krævede ministeren dog, at korruptionen skal bremses, kvinder skal være del af beslutningsprocessen og menneskerettigheder skal respekteres – og vedvarende våbenhvile.
Ingen af de krav kan Tænketank Afghanistan være uenig i – bortset fra, at kravene indeholder flere kattelemme for at trække sig ud, når det bliver svært – og allerede efter 2021. Ofrene vil så igen være Afghanistans civile. Tænketank Afghanistan advarer mod at tro, at civile afghanere får det nemmere af at stille krav til en svag regering under pres fra Talebans fremmarch på slagmarken. Regeringen har ikke kontrol med op mod halvdelen af Afghanistan.
Det er vigtigt, at donorlandene holder benhård fokus på de civile afghanere. Dem skal vi NGO´er hjælpe – hverken regeringen eller Taleban. Kan hjælpen ikke fungere med regeringens eller Talebans medvirken, så må humanitær bistand finde andre veje frem. Nogle gange gælder det om, at vi forhandler os frem til accept fra stridende parter om at udføre humanitært arbejde i deres områder. Og uden at betale skatter til dem eller bidrage til Afghanistans korruption.
Danske NGO´ har i årtier – også under Taleban-styret 1996-2001 – nået fattige civile afghanere med dansk bistand. Det kan lade sig gøre, om end prioriteringer kan skifte. Vi advarer mod, at fredsforhandlinger, der ikke rigtig er kommet i gang, fortsat krig, stigende fattigdom, corona og korruption bruges som argumenter mod hjælp fra donorlandene. Hjælpen kommer i øvrigt også af hensyn til donorlandene selv. Konsekvenserne af svigtende hjælp til civile ofre er øget risiko for terror og migration – samt en ukontrollabel corona-situation med konsekvenser for resten af verden. Støtten de næste fire år bliver i følge donorkonferencen på næsten samme niveau som for fire år siden med 15,2 milliarder dollar, men ikke uden betingelser meget lig de danske fra især Europas side. Deri er en klar advarsel om ikke at sælge ud af humanitære principper i forhandlingerne med Taleban – og en økonomisk advarsel til Taleban om, at hvis de tager magten, så bliver der lukket for kassen. Kattelemmene handler dermed om politik – ikke om civile ofre. Det er ikke godt nok.
Med venlige hilsner fra Tænketank Afghanistan:
Dansk Folkehjælp v/Christian Cramon, Dansk Afghanistan Komité v/Elin Petersen, Red Barnet v/Magnus Persson, Mission Øst v/Setera Hassan, DACAAR v/Klaus Løkkegaard.
Photo by Sohaib Ghyasi/Unsplash