Sydafrikanske Jan de Waal overtog fra årsskiftet roret som direktør for DACAAR og 1.000 lokalt ansatte i Afghanistan. Han har før da ledet flere NGO´er rundt i verden, og DACAAR får en optimistisk ny direktør på 63 år – og med en 2-årig kontrakt.
- Mine første indtryk af DACAAR i Afghanistan er, at jeg overtager ledelsen af en velsmurt maskine, siger Jan de Waal over en TEAMS-forbindelse til København.
- Vi har solid arbejdskraft med stor professionel faglighed, loyalitet og erfaringer over både 10, 20 og endda 30 års arbejde i organisationen. Program-designet er spot on. Procedurerne fungerer. Der er styr på finanser, donor rapportering, indkøb og kvalitetskontrol.
Jan de Waal har visioner om at skabe mere holdbar, langsigtet finansiering af DACAAR´s projekter i Afghanistan.
- Tretten projekter bliver implementerede i perioden 2025-2027. Men min vision er, at de skal løbe over minimum 3 år fremover for at øge bæredygtigheden og effekten af DACAAR´s projekter. Det er muligt at planlægge langsigtet nu, hvor der er mere fredelige tilstande i Afghanistan. DACAAR kan nu arbejde, hvor vi ikke kunne det før. Dertil skal programmerne integreres mere med klimaændringerne. Det bliver inkluderet i forhandlingerne med DACAAR´s donorer fremover.
DACAAR er i dag udfordret af dekreter fra Kabul-regeringen om restriktioner rettet mod kvindelige NGO-ansatte. I DACAAR´s tilfælde 250 kvinder ud af 1.000 ansatte. Over nytår understregede DACAAR´s generalsekretær, Klaus Løkkegaard, i flere danske medier, at DACAAR frygter restriktionerne, men fortsat har kvinder ansat.
- Selvfølgelig er vi ikke enige i udvidelsen af restriktioner mod kvinder, som arbejder i NGO´er, siger Jan de Waal.
- Men intet er foreløbigt ændret. Det er trist ikke at se kvinder på kontoret, og vi har gjort vores kvindelige ansatte i stand til at arbejde hjemmefra. Vi tager ingen chancer, holder fingeren på pulsen – og finder vores vej for at få arbejdet til at fungere. Jeg tror ikke på, at Taleban i al evighed vil lukke sig selv ude fra det internationale samfund. Mit indtryk er, at der er kræfter i Taleban, som har en pragmatisk tilgang. Jeg vælger derfor at være optimistisk, siger Jan de Waal.
Jan de Waal har over tre årtiers erfaringer med internationalt NGO-arbejde i Afrika og Asien, herunder også tidligere i Afghanistan. Hans tidligere NGO’er har haft hovedkvarterer i Belgien, Canada, Schweiz, Storbritannien og Australien. Han har speciale i fattigdomsbekæmpelse, og erfaring fra hjælpearbejde i katastrofeområder og fra hjælp til sårbare grupper.
Jan de Waals første indtryk af Afghanistan efter par års fravær er stadig udbredt fattigdom, og at tiggere er synlige i gadelivet i Kabul. Men han har også en optimisme båret af, at han ser forbedringer i måden Kabul ser ud på og at den også er begyndt at se renere ud.
- Der er mere lov og orden end set længe. Der er ikke synlige tegn i gadelivet på, at det går den forkerte vej for afghanerne. Tværtimod. Flere steder ser her bedre ud end for et par år siden. Kabul føles mere sikker og er renere set i forhold til tidligere, siger Jan de Waal.
Han blev ellers spurgt om han var blevet skør, da han fortalte at han skulle arbejde i Afghanistan igen.
- Men man skal huske, at Taleban ikke mere fjenden overfor de internationale styrker. I dag er fjenden blevet regeringen. Kampene er stort set ovre. Vi har stadig forholdsregler i sikkerheden, men vejene er åbne og vi kan færdes stort set frit, konstaterer Jan de Waal.
Jan de Waal har endda sin hustru med sig til Kabul, og hun føler sig også rimeligt sikker i landet. Parret har desuden to sønner, som bor i Tyskland og Sydafrika, og de er gift med kvinder fra henholdsvis Kina og El Salvador.
- Vi er faktisk en slags FN-familie, siger Jan de Waal.