DACAAR er klar til at møde massive udfordringer i 2025 med styrket kapacitet, ny landedirektør og ny bestyrelse. 23 millioner afghanere behøver humanitær hjælp for at overleve, ifølge en rapport fra FN-organisationen OCHA: ”Afghanistan Humanitarian Needs and Response Plan 2025.” DACAAR´s generalsekretær i København, Klaus Løkkegaard, har listet de tre største udfordringer, som de 1.000 lokale DACAAR-ansatte i Afghanistan ser i øjnene, når de bidrager til løsninger i 2025.
- DACAAR´s projekter skal tilpasses yderligere for at modstå klimaændringerne. Afghanistan er plaget af ekstrem tørke – og i andre områder ødelæggende oversvømmelser.
- Fra Pakistan har et pres mod afghanske flygtninge skabt massiv tilbagevenden til Afghanistan. Omkring 800.000 afghanere er enten deporterede fra Pakistan til Afghanistan eller er vendt hjem frivilligt siden Pakistan begyndte en slags klapjagt på afghanere i Pakistan i november 2023. Et lignende antal er på vej. Afghanistan har hverken boliger, mad eller drikkevand nok til det. DACAAR får i 2025 katastrofemidler fra EU´s ECHO-organisation og Danida for at hjælpe hjemvendte flygtninge. Danida har situationen som et hovedfokus.
- Endelig er fortsat beskæftigelse af kvinder afgørende for DACAAR´s muligheder for at hjælpe netop kvinderne. De udgør fortsat en fjerdedel af staben i Afghanistan, og dertil udgør kvinder og børn mere end halvdelen af målgruppen. DACAAR tilpasser i en fortsat proces projekterne, så kvinder sikres indtjening. Det kan være som hjælp til produktion i køkkenhaver eller at lade egne ansatte arbejde virtuelt hjemmefra. Klaus Løkkegaard understreger, at DACAAR ikke giver op overfor stadigt strammede krav om reelt at ekskludere kvinder fra at arbejde i og for NGO´er. DACAAR vælger at se på restriktionerne som midlertidige til vilkårene ændres. Samtidig finder DACAAR egne veje til at holde kvinder tilknyttet organisationen og det afghanske arbejdsmarked.
Klaus Løkkegaard er glad for, at DACAAR fortsat er solidt finansieret ikke mindst fra EU´s ECHO-organisation, danske Danida og den norske stat. I 2024 var de samlede donationer på 250 millioner, hvilket er fordobling fra 120 millioner før Taliban tog magten i 2021.
– “Det er desværre en bittersød tilfredshed, når vores samarbejdspartnere er ramt af massive nedskæringer,” konstaterer Klaus Løkkegaard.
Afghanistan’s humanitære FN-plan for 2024 fik i følge CNN kun halvdelen af den støtte, som den havde brug for. FN frygter tilmed, at donationerne falder yderligere i år. Den nye Trump-administration i USA har dertil netop beordret en stop-arbejde-aktion for al hjælp i udlandet – og har sat ny hjælp på pause. Imens bliver det kontrolleret, at udenlandsk hjælp holder linjen fra præsident Donald Trumps politik. Det er endnu uklart, hvordan det påvirker humanitær hjælp i Afghanistan, hvoraf 40 % er amerikansk finansieret.
– “Situationen er kritisk. Det er nødvendigt, at alle øvrige donorer træder i karakter: Vi har brug for både øget samarbejde og pres på at øge bevillingerne. Vi har også brug for mere langsigtede donationer, når nu de største militære kampe er ophørt og vi kan skabe mere bæredygtig hjælp end blot nødhjælp. Endelig er der brug for, at donorerne får øget dialog med Taliban-regeringen for ikke mindst at presse dem til at ændre vilkårene især for kvinder. Vi kan ikke gøre ret meget som lille NGO. Det er donorernes opgave at tage de store, politiske slagsmål,” fastslår Klaus Løkkegaard.