DACAAR´s bestyrelse har nu konstitueret sig efter den hidtidige forperson, Peder Thorning, blev landedirektør i Afghanistan med hovedkontor i Kabul. Bestyrelsen er selvsupplerende med medlemmer udpeget af organisationer bag DACAAR. Peder Thorning kom fra Dansk Folkehjælp, og nyt bestyrelsesmedlem derfra er international chef Niels Vestergaard Knudsen. Ny på posten for bestyrelsens bordende i Danmark er Astrid Coyne-Jensen, som til daglig leder Afghanistan-teamet hos IMS (International Media Support) og tilhørende programmer.
Astrid Coyne-Jensen føler sig allerede godt hjemme i bestyrelsen, hvor hun har været medlem siden januar 2024. Posten overtager hun i en fortsat turbulent tid for Afghanistan.
- Jeg har sagt ja til at blive formand fordi jeg har fulgt DACAAR´s arbejde længe, og jeg har arbejdet med Afghanistan professionelt i mange år. Jeg er glad for bestyrelsesarbejdet og beæret over at påtage mig den nye rolle i en tid, hvor der sker meget i Afghanistan – og ikke alt er godt. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen støtter op om DACAAR´s gode arbejde i Afghanistan, siger Astrid Coyne-Jensen.
Hvad ser du som de vigtigste udfordringer for DACAAR lige nu?
- Konteksten i Afghanistan er ikke blevet bedre de sidste fire år siden Taleban tog magten. Den økonomiske og politiske situation bliver mere og mere prekær. Hertil gør internationale udfordringer DACAAR´s arbejde endnu vigtigere, især deportationerne af afghanere fra Pakistan og Iran. Oveni sætter det seneste jordskælv og mindre, international funding alt under pres. Men DACAAR står stærkt til at gøre noget godt. Der er flot kapacitet i organisationen, og DACAAR har vist, at vi kan samarbejde med lokale kræfter.
I dit arbejde som teammanager for IMS har du særlig fokus på vilkår for kvindelige journalister og deres muligheder for at få en offentlig stemme, når kvinders rettigheder er udfordrede. Ser du stadig også muligheder og åbninger for at hjælpe kvinder via DACAAR?
- Ja, begge steder. DACAAR har via stærk, lokal tilstedeværelse udnyttet de muligheder, der er for at hjælpe kvinder. DACAAR har insisteret på at blive ved med det, og er lykkedes. Ser man på hjælpen til jordskælvsofre, så er både IMS og DACAAR værdibaseret på humanitære principper. DACAAR står også på mål for ligeværdighed. Det har DACAAR været dygtig til at insistere på – også når det er svært. Vi ser rapporter efter jordskælvet om, at kvinder bliver ramt hårdere end mænd fordi der er restriktioner på lægehjælp, når kvinder kun kan behandles af kvindelige læger, der desuden ikke uddannes flere af. Her er det vigtigt, at DACAAR holder fokus også på kvindernes situation. Det vil præge mit arbejde i spidsen for bestyrelsen, at det fokus skal bevares. Lige som hos IMS, hvor vi før regimeskiftet i 2022 registrerede cirka 1600 kvindelige journalister. Tallet faldt drastisk i 2022 til omkring 400 aktive, men det er nu vokset til over 800. Der sker nu jævn tilgang af aktive, kvindelige journalister især på online medier og radio. De har blandt andet programmer om sundhedsfaglighed, som er vigtig, når man ikke kan gå til lægen.
Niels Vestergaard Knudsen bringer også Afghanistan-erfaring til bestyrelsen
Det nye medlem af bestyrelsen, Niels Vestergaard Knudsen, har som international chef hos Dansk Folkehjælp godt kendskab til hjælpearbejde i Afghanistan. Dels har han via sit forrige job hos FN´s Udviklingsprogram, UNDP, haft med Afghanistan-problematikker at gøre. Og siden han begyndte hos Dansk Folkehjælp i november 2024, har en del af hans ansvar været for DAARTT (Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical Training) med hovedkontor i Kabul. DAARTT bygger især primærskoler til både drenge og piger, og han var på besøg i Afghanistan senest i maj.
Afghanistan er ikke højt på dagsordenen og synes glemt midt i Gaza- og Ukraine-konflikten. Hvorfor synes du som nyt bestyrelsesmedlem, Niels Vestergaard Knudsen, at Afghanistan stadig er vigtig?
- Danmark har en historik i Afghanistan, og har derfor nærmest moralsk forpligtelse til at være der. Dertil er Afghanistan udelukket af verdenssamfundet med en kæmpe pris for de mest fattige og især kvinderne. Derfor må vi engagere os og ikke lukke døre. Vi skal vise, at vi stadig er klar til at hjælpe afghanerne. På længere sigt er regionen med Afghanistan også vigtig for Danmark og resten af Europa. Samtidig må vi være ærlige om, at sikkerhedssituationen også er forbedret, så vi faktisk kan yde typer af hjælp, som tidligere var mere begrænsede, siger Niels Vestergaard Knudsen.
Nogle mener, at på grund af Talebans kvindepolitik skal vi holde os langt væk. Hvad er din kommentar til det?
- Jeg hører også den slags argumenter, men det nytter ikke noget. Vi er nødt til at forsøge fortsat at hjælpe og at insistere på det, for ellers tabes et helt samfund på gulvet. Jeg så under mit besøg i maj, hvordan pigeklasserne allerede er pressede fordi det bliver sværere og sværere at finde kvindelige lærere – og nye kvindelige lærere bliver ikke uddannet mere. Om få år vil det derfor ikke være muligt at få undervisning til piger mere – med mindre, at vi bliver ved med at støtte og forsøge at skubbe på en anden udvikling, så kvinderne ikke føler sig glemt. Både DACAAR og DAARTT gør det godt inden for de rammer, som vi har. Vi må hjælpe med et armslængdeprincip til styret, så vi støtter kvinderne og de fattigste.
DAARTT har siden 2003 haft godt 250 projekter med opbygning af infrastruktur, herunder primærskoler og klinikker, samt kapacitetsopbygning med donorstøtte fra DANIDA, EU, FN og Verdensbanken.
DACAAR´s øvrige bestyrelse består af professor og direktør for DTU Sustain – Department of Environmental and Resource Engineering, Claus Hélix-Nielsen. Hertil Elin Petersen fra Den Danske Afghanistan Komité samt Mads Bugge Madsen fra Ulandssekretariatet. Generalsekretær og daglig leder i København er Klaus Løkkegaard.
Af Keld Broksø