Begyndelsen af oktober 2025 har budt på en serie af katastrofale blokeringer – ikke alene af Afghanistans internetdækning, men også af hele mobilnettet, som ellers har virket næsten upåklageligt i Afghanistan i årevis. Nu må DACAAR gentænke sin kommunikation med en plan B og C. Intet tyder nemlig på, at faren er drevet over. Alt er berørt fra flytrafik, korrespondance med myndigheder, transportveje, betalings- og sundhedssystemer, fødevaretransporter, forretningsdrift og til uddannelse (ikke mindst for kvinder, som er afhængige af online kurser). I blandt andre DACAAR´s tilfælde har det livsnødvendige hjælpearbejde for civile også været kortvarigt berørt.
“Net afbrydelserne og blokering af mobilkommunikationen udløste næsten panik også i vores egen organisation. Ud over manglende kommunikationskanaler for over 1.000 lokale medarbejdere, så kunne vi heller ikke overføre betalinger, hvilket ganske enkelt på længere sigt ville have afbrudt vores hjælp til udsatte afghanere,” fortæller Klaus Løkkegaard, som er DACAAR´s generalsekretær i København.
Helt lavpraktisk fik net afbrydelser også konsekvens for DACAAR´s forperson, Astrid Coyne-Jensen, da hun under sit nylige besøg i Afghanistan strandede fire dage i Afghanistan indtil flyene igen kunne lette. Og nye hændelser viser, at afbrydelserne ikke var enlige svaler.
I for eksempel Kandahar-provinsen opstod der igen 7. oktober nye problemer efter de forrige syntes midlertidigt løst. Adskillige, lokale netudbydere blev blokeret fra centralt hold i Taleban-regeringen. Kun det statskontrollerede ”Afghan Telecom’s Wi-Fi Network” var operationelt i provinsen – men med en advarsel om, at også de kunne blive suspenderede.
Ugen før var der et landsdækkende internet black out på 48 timer, og derefter lokale suspenderinger.
Taleban-regeringen kom ikke med nogen officiel forklaring, men blev hårdt kritiseret af internationale menneskeretsorganisationer og observatører af det globale net.
Taleban har siden magtovertagelsen i 2021 periodevis begrænset adgangen til digitale platforme, ligesom TikTok og mobilspil er forbudte som amoralske. Fra 4. oktober i år forbød Talebans Ministerium for Højere Uddannelse både studerende og professorer samt den administrative stab at bruge smartphones på universiteterne med henvisning til, at de kunne “skabe distraktion og komplicere arbejdet.” Og allerede for et år siden advarede Taleban-lederen Akhundzada mod brug smartphones for at forhindre ”amoralsk tale.”
29. september beordrede Akhundzada så en landsdækkende nedlukning, der indtil videre blot blev fulgt et par dage i begyndelsen af oktober, indtil voldsomme konsekvenser tårnede sig op. En af konsekvenserne var en voldsom stigning i billetpriserne for flyrejser, som til udlandet kom op på både det dobbelte og tredobbelte. Mere alvorligt for fattige afghanere var også en himmelflugt for priser på fødevarer. Der var igen et fald i priserne så snart netforbindelserne kom tilbage, men usikkerheden og nye afbrydelser kan lynhurtigt igen skabe katastrofale prisstigninger, advarer analytikere.
“Disse blokeringer er endnu en række udfordringer, som DACAAR er nødt til at reagere helt praktisk på. Vi arbejder i forvejen i et udfordret miljø med blandt andet lange svartider med krav og modkrav fra myndighederne, når vi ansøger om tilladelser til hjælpeprojekter. Blokering af kommunikationsvejene gør det ikke nemmere. Blandt de ting, som vi kan gøre praktisk for at skabe en plan B og C, er at undersøge, om vi igen kan bruge flere kontantbetalinger og anvende vores lagrede satellittelefoner, som ellers var sendt på pension. Dertil eksisterer der til en vis grad stadig fastnettelefoni, og førhen brugte vi også gammeldags walkie-talkier, når vi havde folk ude i felten. Det er ikke optimalt at genbruge gamle kommunikationskanaler, når vi bestræber os på at levere effektivt, nutidigt og strømlinet hjælpearbejde for afghanerne,” fastslår Klaus Løkkegaard.

