DACAAR sætter nu turbo på et 3-årigt Danida-støttet program i Kunduz, Kabul, Kunar, Nangarhar, Laghman og Logar provinserne. Alle de provinser har massiv tilgang af tvungne hjemvendte afghanere fra Pakistan. DACAAR har presset på under det første års implementering, men som altid i Afghanistan tager tilladelser tid. Ikke mindst tid til at få de rette underskrifter i vand-delen af programmet, som var forsinket i Landbrugsministeriet, Ministry of Rural Rehabilitation and Development. Nu har presset givet resultater, og enkelte, forsinkede aktiviteter bliver nu fuldført i fuldt flor her i 2026 – sammen med alle de øvrige planlagte indsatser, der hjælper bredt.
Hjælpeprogrammet går nemlig også videre end DACAAR´s kerneområder inden for rent vand. Nu handler Danida-programmet også om at sikre ikke mindst kvinderne en indtægt til at opretholde livet her og nu og på længere sigt. For kvindernes vedkommende er foreløbig 120 kvinder trænet i nye indkomstgivende aktiviteter, og 1.660 husholdninger ledet af kvinder er støttet i at få øget indkomst.
Helt konkret så hjælper det treårige Danida- og DACAAR-program med at skabe indtægter til især kvinden (men også mænd) ved for eksempel støtte til hønsehold og ægproduktion, gedeopdræt, sykurser, reparation af motorcykler, bagning og ved at forbedre dyrkningsmetoder i eksempelvis køkkenhaver og marker. Alt sammen skaber det indtægter fra produkter, som kan sælges på markeder – eventuelt via mandlige familiemedlemmer, hvor intet andet kan lade sig gøre i det stadigt mere kønsopdelte Afghanistan.
60 millioner fra Danida til DACAAR
Udenrigsministeriets Danida har finansieret DACAAR´s 3-årige projekt med ekstraordinære 60 millioner kroner. Det giver DACAAR helt nye muligheder for langsigtet udvikling. Den udviklingshjælp skal forbedre livsvilkårene for især kvinder, unge og fattige udsatte afghanere, der er udsatte for klimaforandringer – samt ikke mindst en del af de op mod to millioner tvungne tilbagevendte afghanere fra Pakistan og Iran.

Med denne overordnede artikel del 1 om programmet følger DACAAR senere op med yderligere tre artikler i programperioden, hvor vi dykker ned i de enkelte målgrupper:
- Del 2 – om de tvungne, hjemvendte afghanere fra Pakistan.
- Del 3 – om kvinders muligheder og vilkår og hjælpen i programmet.
- Del 4 – om klimaforandringers konsekvenser som oversvømmelser og tørke og programmets muligheder for at dæmme op for yderligere katastrofers konsekvenser.
- Vi er taknemmelige for, at Danida-bevillingen over tre år rækker ud over øvrig kortsigtet, akut hjælp, som har været nødvendig blandt andet i forbindelse med jordskælv, tørker og oversvømmelser. Denne bevilling giver ro og forudsigelighed, og det langsigtede perspektiv i det nye program giver DACAAR muligheder for at sætte blivende aftryk i form af forbedrede indtægtsmuligheder – og dermed bedre livsvilkår for udsatte afghanere, herunder især kvinderne, siger DACAAR´s generalsekretær, Klaus Løkkegaard.
Nye forudsætninger i program
Et andet skift er sket i forudsætninger for programmet.
Hvor der oprindeligt i mange programmer var et mål at skabe tålelige livsvilkår for fattige afghanere i Afghanistan og dermed bremse yderligere migration, så er den nye situation den enorme tilgang af tvungne, hjemvendte afghanere fra Pakistan og Iran. Den internationale organisation for migration, IOM, vurderer alene i perioden 18. til 31 januar i år, at næsten 100.000 yderligere er kommet ind i Afghanistan, mens 36.000 er taget ud.
Nogle af de største barrierer for de hjemvendte er mangel på jobs og muligheden for at forsørge sig selv. Danida-programmet skal derfor også hjælpe netop denne nye gruppe hjemvendte og forventes samlet direkte at tilgå 12.000 modtagere. Ser man på effekten af det indirekte i storfamilierne, så hjælper programmet 180.000 mennesker i projektperioden fra 2025-2027.
- Det er en vigtig del af programmet, at alle i de berørte landsbyområder tilgodeses af de nye programmer for ikke at skabe interne konflikter. I et område med tvungne, tilbagevendte flygtninge fra Pakistan, vil de oprindelige landsbyboere ellers føle sig oversete, hvis de ikke også får hjælp. I forvejen taler vi om fattige, udsatte afghanere, hvor de i 2 ud af 3 provinser lider under langvarige tørker. For at sikre en sammenhæng i lokalsamfundene er vi nødt til at gå ud med en vifte af aktiviteter, forklarer Klaus Løkkegaard.


