DACAAR er en ud af 17 europæiske NGO´er, som i en ny, fælles erklæring især til hoveddonoren EU kræver ny, international opmærksomhed på Afghanistan. Det betyder et skifte væk fra den nedprioritering og isolation af det afghanske folk, som gælder nu. Markeringen kommer omkring 5-årsdagen for Talebans tilbagevenden til magten den 15. august – og på vegne af ENNA – The European Network of NGO’s on Afghanistan.
ENNA skriver, at Afghanistan i forvejen er sårbart efter årtiers krig, bistandsafhængighed og klimachok, men situationen er skærpet nu:
”Afghanistan er i økonomisk kollaps på grund af suspension af udviklingsbistand og indefrosne udenlandske reserver. Den krise er forværret af regionale spændinger, der afskærer vitale handelsruter.”
ENNA påpeger også, at de civile afghanere selv gør, hvad de kan, men under svære omstændigheder:
”Afghanere fortsætter med at udvise bemærkelsesværdig modstandskraft, solidaritet og beslutsomhed i at opretholde deres lokalsamfund og levebrød,” skriver ENNA, som især er bekymret over kvindernes situation, når Afghanistan isoleres endnu mere.
”Kvinder og piger har båret hovedbyrden af restriktionerne siden august 2021. Deres adgang til uddannelse, beskæftigelse, bevægelsesfrihed, sundhedspleje og det offentlige liv er gradvist indskrænket. 2,2 millioner piger er udelukket fra uddannelse ud over grundskolen. Sikring af kvinders deltagelse i det afghanske samfund er afgørende for Afghanistans fremtid,” understreger ENNA.
DACAAR´s generalsekretær, Klaus Løkkegaard, mener at timingen er helt rigtig for en fælleseuropæisk NGO-erklæring.
- DACAAR har selv her omkring 5-årsdagen åbent stået ved et nyt og ikke nødvendigvis populært standpunkt om, at vi nu skal se fremad og styrke dialogen med Afghanistans de facto magthavere. Ikke af hensyn til Taleban, men af hensyn til de udsatte civile især kvinderne midt i en af verdens største, humanitære kriser. Deri er hverken politisk anerkendelse eller sympati, men ved femårsdagen må vi nuancere og kvalificere debatten. Det kan DACAAR ikke løfte alene i Europa. Vi bidrager til debatten fordi vi først og fremmest skal tænke på 22 millioner afghanere – 45 % af befolkningen – som ifølge FN har brug for humanitær hjælp, siger Klaus Løkkegaard.
- Her i 2026 venter FN ekstraordinært, at yderligere 2,8 millioner afghanere presses hjem fra Pakistan og Iran. De mangler vand, fødevarer, indtægter og husly. Når de intet har, så bliver det sværere at skabe et nyt liv i deres oprindelige hjemegn, hvor de så mister tilknytningen. Det giver indbygget risiko for mere migration også mod Europa. Isolation af afghanerne i den situation signalerer til millioner af afghanere, at de er overladt til sig selv og at verden har glemt dem. Vi ved, at dialog alene ikke forandrer Taleban. Men dialog giver mulighed for at påvirke og skabe løsninger. Som mellemstor dansk NGO kan DACAAR ikke alene ændre Talebans lovgivning, men vi kan skabe resultater lokalt – ikke mindst for afghanske kvinder, og vi kan støtte os til et stærkere internationalt pres fra EU, FN og andre stater. Også derfor er vi gået med i ENNA´s fælleseuropæiske erklæring, siger Klaus Løkkegaard.
Klaus Løkkegaard, DACAAR´s generalsekretær.
ENNA tæller ud over DACAAR også ActionAid Sweden, CAFOD, CARE, Cordaid, Dutch Refugee Foundation (Stichting Vluchteling), EMERGENCY, HealthNet TPO, HealthProm, International Rescue Committee, INTERSOS, Norwegian Afghanistan Committee, Norwegian Refugee Council (NRC), People in Need, Search for Common Ground, Solidarity Committee og World Vision International.
ENNA påpeger, at bæredygtige udviklingsinvesteringer er nødvendige for at styrke uddannelse, lokale økonomier, klimamodstandsdygtighed og offentlige tjenester. Som en hoveddonor har EU og EU’s tilstedeværelse i Kabul en afgørende rolle til at sikre, at landets alvorlige situation ikke bliver glemt, og for at opretholde dialogen med Afghanistans de facto-myndigheder. Det er forudsætningen for, at EU fortsat kan kæmpe for kvinders rettigheder og lette operationel adgang. Dvs. at sikre, at nødvendige tilladelser ikke drukner i bureaukrati.
ENNA opfordrer derfor EU, medlemsstaterne og det internationale samfund til at opretholde et langsigtet engagement med Afghanistan med forudsigelig, flerårig humanitær- og udviklingsfinansiering, herunder af lokale og kvindeledede organisationer.
ENNA ønsker at opretholde en principfast dialog med Taleban-myndighederne og kæmpe for kvinders rettigheder i alle områder af det afghanske samfund.
En tilbagetrækning vil derimod primært skade almindelige afghanere, herunder kvinderne.
LÆS HELE ENNA´s ERKLÆRING PÅ ENGELSK HER: