DEBATINDLÆG I ALTINGET – UDVIKLING: Der er akut brug for ny, international koordinering samt særtransport for udsendte til civilhjælp i Afghanistan. Landet venter 20 millioner coronasmittede, skriver DACAAR´s sekretariatschef, Klaus Løkkegaard. NB! Efter indlægget kom på Altinget meldte Udenrigsministeriet til danske NGO´er, at både EU og FN er på vej med initiativer til en luftbro – se efterskrift til artiklen
LÆS indlægget her via linket til Altinget om, hvordan DACAAR ser mulighederne for at klare coronakrisen: https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/dacaar-corona-kan-smadre-to-aartiers-dansk-hjaelp-til-afghanistan – eller se teksten herunder + efterskriftet:
“Afghanistan er den største modtager af dansk hjælp fra Danida, sidste år alene 400 millioner, men for mig som sekretariatschef for den danske NGO i Afghanistan, DACAAR, er det skræmmende at holde kontakten til medarbejderne i Kabul nu. Uden nye tiltag kan coronasmitten simpelthen smadre to årtiers dansk hjælpearbejde. Jeg skal tænke på, hvordan vi klarer os uden udsendt ledelse, som for en måned siden var tvunget til at tage sidste rutefly ud af Kabul for ikke at strande. Samtidig skal vi have DACAAR´s 1.000 lokalt ansatte ud i felten, hvor der både er øget coronasmitte og sikkerhedsrisiko. Vores ansatte skal redde liv med vandforsyning, landbrugsudvikling og kvindeprojekter.”
Afghanistan kan blive epicenter
Coronabomben vokser under Afghanistan. Landet truer også resten af verden som et nyt epicenter for corona.
Sundhedsminister Ferozuddin Feroz har sagt, at halvdelen af afghanerne ventes at få covid-19-smitte, som svarer til 20 millioner mennesker. Over 100.000 ventes at dø, fordi folk er svagelige på grund af krigen.
Kabul har kun ét hospital, der kan diagnosticere corona. Det har 150 sengepladser. Sundhedsvæsenet kan til nød bistå ved fødsler og diarréudbrud, men ikke håndtere coronakrisen. Højre hånd ved ikke, hvad venstre gør.
De seneste officielle tal kan man derfor ikke regne med: “Kun” 1.111 mennesker har covid-19. Der er angiveligt kun 41 døde og 162 helbredte. 20 provinser har dog “lukket ned,” mens der er begrænset distribution af sygdomsværn.
DACAAR har i Afghanistan tømt vores lagre med hygiejnepakker til civilbefolkningen. Det virker set fra min telefon i København som dråber i havet.
Umuligt at arbejde
Jeg må se i øjnene, at det bliver særdeles vanskeligt at arbejde længere tid uden vores egne, øverste DACAAR-ledere på plads i Kabul.
Vi har derfor brug for akutte særtransporter til blandt andet Danmarks hjælpeprojekter. Vi har brug for især FN- og EU-fly og for dansk pres til at få dem. Ikke bare til os, men også til andre hjælpeorganisationer.
Både EU, FN og Forsvaret har fly, men koordineringen er svær. Hvor skal de lande? Hvem skal med? Men transporterne skal i gang.
Den Internationale Røde Kors Komité har også efterlyst akut hjælp fra stater og globale hjælpeorganisationer til Afghanistan, men også til Syrien, Yemen, Sydsudan og Nordnigeria.
Det specielle ved Afghanistan er dog, at grundlaget for hjælpen, infrastrukturen og erfaringerne har været på plads, næsten siden tårnene faldt i New York i 2001.
Gode kræfter står svagt overfor myndighederne
Vi har noget at bygge på, så hjælpen kan virke. Hvis vi holder den kørende nu. Donorerne tror på os. Dacaar laver hjælpearbejdet med dansk, norsk og EU-støtte. I 2019 var budgettet 120 millioner kroner.
Men hvad kan vi stille op uden øverste ledere i Afghanistan? DACAAR har stærke og trænede, afghanske mellemledere.
Mange mellemledere løfter projekter uden os, men de står svagt overfor korrupte myndigheder uden synlig, øvre ledelse fra vesten, herunder Danmark, hvor pengene kommer fra.
De har ikke “besværlige” vestlige ledere at henvise til, når Dacaar og andre ngo’er presses af afghanske krav om penge under bordet, krigsherrers krav om skatter og afvisning af sikkerhedshensyn, som udelukker hjælp i netop deres områder.
Vi kan som øvre ledere sige at uden korrekt administration, så lukker vi for hanerne. Afghanske myndigheder og krigsherrer ser nu billedet af hønen, der nok løber rundt, men hovedet er hugget af.
Grotesk at sige nej til flere penge
Før vi har løst det problem, kan vi stå i en grotesk situation. Nemlig ende op med at må sige nej tak til flere penge, der rent faktisk er der.
DACAAR har lige fået tilbudt mange euro fra EU (Echo) og andre donorer. Vi tøver, fordi sædvanlige muligheder mangler for at bruge pengene forsvarligt.
Kommer det os ved midt i egne coronaproblemer? I den grad, når Afghanistan kan blive en coronabombe under resten af verden.
Det går stærkt. Ifølge Ocha er 220.000 afghanere presset ud fra Iran til især Herat-grænseområdet i Vestafghanistan. Iran er “rødt” land i dansk rejsevejledning. Nu spredes smitten fra Iran til Afghanistan.
Sikkerhedspolitisk krise
Over 40 procent af Afghanistan styres af Taleban helt uden sundhedskontrol. I resten af landet er regeringen uden nok midler til at behandle smittede.
Coronaen forværrer dertil en sikkerhedspolitisk krise, fordi regeringen er så splittet, at der er indsat to præsidenter, Asraf Ghani og Abdullah Abdullah.
Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, med sin “fredsaftale” uden om regeringen og direkte med Taleban gør freden mere usandsynlig.
Trump tager dermed også dansk civilhjælp til afghanere som gidsel ved at gøre en svag, afghansk regering endnu svagere. Som straf for at komme med to præsidenter har USA tilmed skåret en milliard dollar i hjælpen til Afghanistan.
Den afghanske regering, som blandt andet Danmarks hjælpeprogrammer samarbejder med, er i vildrede og kan umuligt håndtere coronakrisen. Nye frontlinjer og mere lovløst ingenmandsland bliver resultatet.
Altså en svækkelse af vores partner, som ikke er Taleban. Det er et akut problem.
Forhandlinger i Geneve om bistand
Det kommende halve år skal vi i Geneve forhandle fremtidig bistand til Afghanistan i en ny, fireårig aftale – netop med den svage regering.
DACAAR tager de civiles parti og fortsætter hjælpearbejdet, så længe vi kan. Stopper vi, vil mange fattige afghanere dø. Så kynisk er det.
Afghanerne kan selvfølgelig selv gøre noget. Coronaspredningen er et fremragende argument for øjeblikkelig våbenhvile.
Alvoren i coronakrisen bør også stoppe barnlige, afghanske demonstrationer som at indsætte to præsidenter. I en afghansk virkelighed er det ønsketænkning.
Vi håber og tror i stedet på, at vores projekter, som ikke mindst skaffer rent drikkevand og vand til landbrug, kan fortsætte noget tid endnu.
Fattige afghanere er uskyldige i de større magtspil. Lykkes det ikke at fortsætte projekterne, så får vi svagere afghanere, som vil være endnu mere modtagelige overfor coronasmitte.
Derfor får vi brug for tilstedeværelse af en øvre ledelse, så alt ikke falder sammen om ørerne på os.
Der skal sikres akut hjælp
Vi skal have særfly til hit and run-besøg, så vi kan tilse hjælpeprojekterne. Vi skal se myndighederne i øjnene og træffe beslutninger, som kun kan tages med fødderne på afghansk jord.
Det handler også om sikring af danske, norske og EU’s skatteyderpenge. De skal bruges rigtigt af hensyn til afghanerne, skatteyderne og vores egen interesse i at begrænse coronasmitten.
Og for at sikre, at Taleban ikke tromler den siddende regering, så det Taleban, som vi kæmpede militært mod, får total magt med alt, hvad det indebærer af kvindeundertrykkelse, udemokratisk lovgivning og risiko for terrorspredning.
Normalsituationen er væk nu. Det må kunne lade sig gøre at koordinere det internationale hjælpearbejde og få flyressourcer, så vi om ikke ligefrem løser corona- og sikkerhedskatastrofen for Afghanistan, så i det mindste tager brodden af den.
Ellers er alt tabt på gulvet i Afghanistan.
Efterskrift siden artiklen var på Altinget – henvendelse fra Udenrigsministeriet om luftbro.
30.04.20: Dagen efter DACAAR´s indlæg i Altinget skrev Udenrigsministeriet ud til alle aktive NGO´er i bl.a. Afghanistan, at der nu bliver fra både EU’s og FN’s side taget initiativ til at etablere luftvejsbroer for humanitært personel og materiel fra Europa (forventeligt IKKE fra DK eller kun i begrænset omfang) til kriseramte lande – først og fremmest i Afrika, men også med mulighed for flyvninger til Mellemøsten, Asien og Latinamerika.
Det vil også sige til Afghanistan.
“Vi ved, at der er flere af jer, der i øjeblikket er ramt af store udfordringer med at få personale og forsyninger frem grundet stadigt flere grænselukninger og en kraftig reduktion i international flytrafik samt indenlandske restriktioner,” skrev Udenrigsministeriet bl.a. til DACAAR.
“Vi er i tæt dialog med de relevante institutioner i både EU og FN for at sikre, at disse ordninger også kommer danske NGO’er til gode. De første flyvninger forventes at starte op i løbet af den næste uge, og vi vil holde jer løbende orienteret, når vi har information om de konkrete modeller og procedurer for de etablerede luftvejsbroer.”
DACAAR´sekretariatschef, Klaus Løkkegaard, har allerede meldt tilbage til Udenrigsministeriet, at DACAAR har behov for at få øverste chefer ind til Afghanistan fra bl.a. London, Østrig, Nairobi, og Etiopien.