Manglede du noget fra #donotforgetafghanistan 11.09.22? Her er den fulde konference på video – og du behøver ikke se hele sammendraget på 3 timer og 47 minutter. Spol hen til det, du mangler.
I kronologisk rækkefølge:
1) Intro fra moderator og journalist Keld Broksø. 2) DACAAR´s sekretariatsleder Klaus Løkkegaard om bl.a. behovet for konferencen og Talebans skattekrav. 3) David Vestenskov fra Forsvarsakademiet udlægger den militære situation. 4) Politiken-journalist Anders Jerichow om mediernes dalende interesse i Afghanistan. 5) Ulla Tørnæs (V) og Katarina Ammitzbøll (K) med et politisk syn på, hvad der skal ske nu med Afghanistan nu. 6) Tahmina Salik fra diasporaen fortæller som dens rolle i dag. 7) Klaus Løkkegaard uddyber EU´s og ECHO´s roller. 8) John Morse, DACAAR´s direktør i Kabul, taler om massivt behov for DACAAR´s indsats. 9) NGO´erne Dansk Afghanistan Komité, Dansk Flygtningehjælp, Mission Øst og Dansk Folkehjælp fortæller om indsatser og udfordringer. 10) Warfair v/ Christian Friis-Bach fortæller om salg af bl.a. safran fra Afghanistan. 11) Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) om dansk bistand, mulige nedskæringer og udfordringer. 12) Fhv. Kabul-ambassadør Michael Lund Jeppesen om diplomatiets udfordringer såvel som muligheder og en ambassadørs hverdag i Afghanistan. 13) Paneldiskussion (lessons learned) med Eva Flyvholm (EL), Rasmus Nordqvist (SF), John Morse (DACAAR), David Vestenskov (Forsvarsakademiet) og Tahmina Salik (diasporaen). 14) Tak fra moderator og journalist Keld Broksø.