DACAAR´s årsrapport for 2019 har mindst 3 gode nyheder midt i en vanskelig sikkerhedssituation.
1)
Partnerskab med DTU og Grundfos
In november 2019 underskrev DACAAR en partnerskabsaftale med Danmarks tekniske Universitet (DTU) om forskning i at frembringe rent drikkevand. Samtidig er der nu DACAAR´s første partnerskab med en privat virksomhed, Grundfos, om at udveksle teknologi og knowhow. DACAAR venter sig meget af samarbejdet fordi Grundfos er globalt kendt for sine vandpumpe- og solcellesystemer. Samarbejdet er også et lovende skridt mod at sikre private investeringer i Afghanistan. På billedet noget af Grundfos globalt anerkendte teknologi i et af DACAAR´s vandsystemer.
2)
70 % blev selvstændige efter uddannelsesprogrammer
Først og fremmest et vigtigt afkast af de uddannelses- og kursusprogrammer for næsten 2.500 sårbare, ufaglærte afghanere: 70 procent af dem startede selvstændig virksomhed efter deres uddannelse hos DACAAR. Og de havde fortsat indkomst fra virksomheden seks måneder deres opstart.
Der er tale om små virksomheder, hvor afghanerne kan bruge deres færdigheder fra kurser i bl.a. tæppevævning, skræddervirksomhed, skabelse af traditionelt tøj (Charma Dozi), broderi, tømrervirksomhed, VVS-arbejde, solpanel-installation, reparation af miobiltelefoner og generatorer, forarbejdning af fødevarer samt elinstallation.
3)
Afghanske kvinder får kontrol over deres liv
Afghanske kvinder sættes i stand til at få kontrol over og tage ansvaret for deres eget liv og situation gennem almene uddannelser og erhvervsuddannelser. Det sker bl.a. med støtte fra NOVO Nordisk Foundation.
Bl.a. har 40 kvinder har fået træning i skræddervirksomhed og broderi over 7 måneder, hvor de lavede 70 kjoler i forskellige designs. De fik også skrive- og regnekurser, samt engelsk- og forretningskurser. I 2019 gav DACAAR 645 kvinder træning i basal læsning, skrivning og regning. 210 kvinder fik kurser i drivhusvækster. 80 kvinder blev trænet i safran-dyrkning, mens andre blev trænet i husdyrhold.
Du kan læse om mange flere nyheder i hele årsrapporten for 2019 på engelsk her:
https://dacaar.org/publications/1%20Annual%20Reports/2019%20Annual%20Report.pdf