Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) støtter DACAAR i krav om, at bankerne i Afghanistan og de danske bankforbindelser hurtigst muligt skal fungere igen.
På en konference arrangeret af Udenrigsministeriet og DIIS med titlen ”Afghanistan – hvad nu? – Seminar om den fremadrettede udviklingsindsats i Afghanistan” var der stor enighed mellem DACAAR og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om bankkrisen mellem bl.a. Danmark og Afghanistan: Det kan fremskynde en truende total kollaps i Afghanistan, hvis ikke alene de afghanske banker begynder at fungere igen, men de danske skal også genoptage den nyligt afbrudte mulighed for at overføre penge til afghanske banker.
- Jeg er fuldstændig enig om problemerne med banksystemet. Vi kan heller ikke komme af med vores penge, replicerede Flemming Møller Mortensen efter et kritisk indlæg fra DACAAR´s sekretariatschef, Klaus Løkkegaard.
- Øverst på listen af de ting, vi skal have ordnet, er at få banksystemet til at fungere, fastslog Klaus Løkkegaard.
- Det kan lyde bureaukratisk og kedeligt, men vi kan ikke få penge ind i landet til at betale vores projekter og lønninger. Det skyldes, at de store banker er lukkede i Afghanistan, og det er meget begrænset, hvad der kan komme ud af midler. Og på længere sigt, når bankerne åbner igen, er der et problem med, at de danske banker i stigende omfang ikke vil sende penge til Afghanistan. Den knude skal vi simpelthen have løst. Ellers kan vi meget hurtigt blive nødt til at lukke ned. Man kan ikke have 1.000 medarbejdere uden at de kan få løn – eller have store projekter, uden der sendes penge til dem. Vi har indtil videre bl.a. udbetalt nogle lønninger et par måneder forud, men det er ikke holdbart på sigt, mener Klaus Løkkegaard.
Det er afgørende for fremtidig, troværdig og gennemsigtig bistand for alle aktører, at man bliver enig om et mere sikkert system til pengeoverførsler. Det skal både Danmark og de internationale organisationer bidrage til, og netop de tanker vinder genklang hos ministeren.
Til gengæld er DACAAR ved at være på plads igen med andre ting end pengeoverførsler efter Talebans magtovertagelse.
- Vi er i en overgangsfase, hvor vi alle sonderer terrænet – hvad er muligt? Hvad kan vi måske ikke? Men vi er alligevel ved at være nærmest 100 % på plads igen. Det er vi fordi vi næsten ikke har været ude af de områder, vi har arbejdet i, påpegede Klaus Løkkegaard.
- Vi forhandler os på plads lokalt, når Taleban-ledere kommer ind, hvor der var regeringssoldater før. Indtil nu er det lykkedes. Vi bliver også inviteret til at komme tilbage, og vi er relativt fortrøstningsfulde. Vi laver også stadig projekter, som er decideret målrettet kvinder. Det er fantastisk med de fine ekstrabevillinger de seneste uger, tak for det, men vi skal ikke glemme den langsigtede indsats. Det er den, som skal hindre, at vi på sigt ikke hele tiden skal ud med nye, humanitære indsatser de næste mange år, fastslog han.
Derfor har DACAAR og andre NGO´er også behov for klarhed fra donorerne: Hvad skal der være af kriterier for fremtidig bistand?
- Vi deler tanken om nogle røde linjer, og vi har mulighed for at forhandle ting på plads. Men de store forhandlinger med Taleban om deres politik kræver andre muskler. Det kræver, at FN- og EU-systemet går ind – og at Danmark er med til at sætte rammer for, hvilken udviklingsbistand, som vi har lyst til at drive i Afghanistan. Særligt på områder som kvinders rettigheder, fredsskabende aktiviteter og sikkerhed for medarbejdere lokalt. Vi er nødt til at have dialog med Taleban. Ikke for at acceptere dem som regime, men vi er nødt til at have dialog om, hvad vi og de forventer. Den humanitære hjælp er central, for den nye Taleban-regering ved godt, at det kan de ikke selv levere den. Vi skal derfor have klarhed over betingelser og kriterier. Der er mange afghanere i akut nød, og derfor skal vi overveje, hvornår det er rigtigt at sætte foden i jorden, fastslog Klaus Løkkegaard.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen er helt med på at se fremad på de punkter også:
- Principperne skal på plads. Kvindernes rolle SKAL være der. Vi ved, at kvinderne er en del af løsningen på de store udfordringer. Og her skubber vi på alt det vi kan. Og vi skal sikre, at sanktioner ikke spænder ben for det, sagde ministeren – og sendte en hilsen til DACAAR:
- Klaus, du siger, at DACAAR er en lille organisation, men i mit hjerte er I ikke en lille organisation. Alle der bærer positivt i en krisesituation – og har indgående kendskab til Afghanistan – er fantastisk væsentlige partnere at arbejde sammen med for Udviklingsministeriet.