I følge WFP er 40 % af de afghanske afgrøder gået tabt i år bl.a. pga. tørke. Støt derfor gerne UNHCR´s SMS-indsamling: ”SMS ALARM til 1919” og giv et bidrag med 250 kr.
DACAAR ser som FN´s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) lige ind i en total afghansk katastrofe:
Halvdelen af folket, 22,8 mio. afghanere, kan ikke brødføde sig selv. FN anslår, at 9 millioner er på randen af hungersnød. DACAAR´s vurdering af en total katastrofe er også på linje med den svenske Afghanistankomite, Christian Aid, andre NGO´er og ikke mindst UNHCR. Vi beder om øjeblikkelig handling fra Danmark og øvrige donorlande, så ikke mindst penge kan komme ind i landet igen for at bremse den største humanitære katastrofe i verden lige nu. UNICEF-vurderingen er, at 3,2 millioner afghanske børn under fem år lider af akut underernæring her ved årets udgang. Mindst én million børn er i livsfare, hvis de ikke får omgående behandling.
”Aldrig nogensinde før i DACAAR´s snart 37 års historie har situationen været så håbløs for den afghanske civilbefolkning som nu,” konstaterer Klaus Løkkegaard, sekretariatschef for DACAAR.
”På intet tidspunkt før og under de skiftende krige og borgerkrige har en total nedsmeltning af økonomien kastet Afghanistan ud i en ren hungerkatastrofe, men det er præcis, hvad vi ser ind i lige nu. Det sker fordi tørke kombineret med isolation af Afghanistan er den værst tænkelige kombination. Danmark og resten af det internationale samfund er nødt til øjeblikkeligt at tænke i nye baner for hjælp, og overkomme modviljen mod ethvert samarbejde med Afghanistan. Dialogen – også gerne via genåbnede ambassader – er afgørende for, at hjælpen når frem nu. Ikke mindst skal mulighederne for pengeoverførsler sikres, gerne via FN og/eller Verdensbanken og den Internationale Valutafond, IMF,” siger Klaus Løkkegaard.
Det er en forskel på mulighederne for hjælp hos DACAAR og UNHCR. FN-systemet og UNHCR har egne fly til at levere materialer til hjælpen – og de nu livsvigtige kontanter. DACAAR er i forhandling med UNHCR om helt fysisk at overføre kontanter til vores hjælpeprogrammer, men vi mangler at få aftalerne på plads også med de banker, som skal medvirke til det. Vi kan heller ikke administrere indsamlingsbeløb som UNHCR, da DACAAR´s økonomi er bygget op på donationer især fra EU/ECHO, Danida og den norske stat.
”Også derfor giver det god mening at støtte UNHCR´s indsamling nu,” siger Klaus Løkkegaard.
DACAAR´s egne hjælpeprogrammer er lige nu hårdt ramt af samme udfordringer som andre NGO´er. Ikke på grund af pengemangel – tværtimod er der kommet ekstrabevillinger fra Danida og EU/ECHO til DACAAR – men fordi der ikke kan komme nok penge ind i landet.
”Vi er i den groteske situation, at vi trods penge på kontoen har været tvunget til at stoppe indkøb af materialer til nye projekter. Enkelte leverandører har endda hentet deres varer igen fra vores lagre fordi vi ikke har pengene fremme til at betale. Hertil trækker vi store veksler på vores 1.000 ansattes tålmodighed fordi vi må udskyde lønbetalinger. DACAAR er meget presset nu,” siger Klaus Løkkegaard.
”Omvendt har vi på trods af alt også formået at holde en række aktiviteter i gang i alle dele af landet. Vi er godt rustede til at fortsætte hjælpen, så snart pengeoverførslerne finder en løsning. Alle DACAAR’s aktiviteter er nu tilpasset tørkekatastrofen, så vi kan støtte lokalsamfund og reducere følgerne af den økonomiske nedsmeltning. Især vil vi sikre drikkevand, nye brønde og hygiejneundervisning af familier. Som ren nødhjælp uddeler vi fødevarer, hvede, olie, og salt til landfamilier og især kvindelige forsørgere. På grund af tørken og økonomisk ruin i landet kan de ikke længere forsørge sig selv,” fortæller Klaus Løkkegaard.
Afghanistans onde spiral omfatter også, at værdien af den lokale afghani valuta er styrtdykket I forhold til dollaren, så priserne er røget i vejret på mad og brændstof. Sulten har presset landfamilier helt i knæ, så et nyt tragisk fænomen med salg af børn har vist sig i den ”værste tørke- og sultkrise i Afghanistan i årtier,” som også Røde Kors og UNICEF kalder situationen.
Ikke mindst betyder især amerikanske sanktioner mod Taleban, at 10 milliarder dollars i den afghanske centralbank er indefrosset i USA, så økonomien er lammet. Offentligt ansatte lærere, læger, sygeplejersker har ikke fået løn i månedsvis. På linje med DACAAR´s situation er afgørende donationer fra det øvrige, internationale samfund stoppet – ganske enkelt fordi penge ikke kan overføres til banker i Kabul. Globalt set ønsker banker ikke forbindelse med den afghanske centralbank lige nu. Især pga. sanktioner fra USA, FN og EU, så afghanske banker er isolerede fra det internationale valutasystem. Med ganske få undtagelser kan ingen dermed få penge ind i Afghanistan udefra.
Forskellige modeller testes og vurderes også af DACAAR – herunder kontantoverførsler via FN/UNHCR, men uret tikker, for Afghanistans økonomi er stærkt afhængig af donationer. I alt udgjorde donationer tre fjerdedele af budgettet under den tidligere regering. Den svenske Afghanistankomité har netop advaret Sida (svensk Danida) og andre partnere om, at uden hurtig, pragmatisk hjælp fra det internationale samfund, så vil flere afghanere dø af sult i 2022 end vi har set som ofre for de seneste 20 års vold fra konflikterne tilsammen mellem Taleban, Islamisk Stat Khorasan, krigsherrer, tidligere regeringer og internationale militære styrker.
”Det internationale samfund skal træde til nu. Det her er ikke længere et spørgsmål om vi ender i en humanitær katastrofe. Vi er der allerede. Det handler om at bremse den nu. Millioner af afghanere ved ikke, om de overhovedet får lidt brød i morgen,” siger Klaus Løkkegaard.