ECHO, EU’s humanitære hjælpeorganisation, har bevilget 17 mio. kroner ekstra til DACAAR’s hjælparbejde til fordel for Afghanistans hårdt prøvede befolkning.
Kombinationen af de seneste måneders konflikt, internationale sanktioner efter Talibans overtagelse af magten, omfattende tørke og Covid-19 betyder, at Afghnanistan står overfor en af klodens alvorligste humanitære kriser.
For at imødegå nogle af de massive udfordringer har ECHO bevilget yderligere ca. 17 mio kroner til DACAAR’s akutte hjælpearbejde. Bevillingen gør det muligt for DACAAR at øge indsatsen med at sikre rent drikkevand-, forbedret sanitets- og hygiejneforhold for yderligere 364.000 personer.
Den ekstra indstas øger den samlede planlagte bistand til det ECHO støttede projekt til 826.000 personer og inddrager en række nye områder, så projektet nu i alt gennemføres i 21 provinser i Afghanistan.
“DACAAR har været i stand øge vores hjælp til det afghanske folk, selv i en situation med konflikt og vold ved at fastholde og styrke vores lokalt forankrede tilgang og holde os neutral og uafhængig”, siger John Morse, DACAAR’s landedirektør i Afghanistan.
Den nuværende tørke har haft katastrofale konsekvenser for folks levebrød, idet størstedelen af befolkningen er helt afhængig af landbruget og af adgang til rent drikkevand. Det er tredje gang i de sidste fire år, at Afghanistan er blevet ramt af en sådan naturkatastrofe, og det forventes at fortsætte i 2022. ”DACAAR’s indsatser er afgørende nødvendig for at undgå yderligere fordrivelse og for at forhindre sygdomme i at sprede sig”, fastslår Shahwali Salarzai, DACAAR’s vicedirektør og leder af DACAAR’s programmer og fortsætter: “DACAAR’s humanitære mandat forpligter os til at blive og levere i lyset af de udfordringer, som Afghanistan står overfor. Samarbejdet med ECHO og DACAAR’s landsdækkende adgang, placerer organisationen i en unik position til at kunne levere støtte, der hvor behovet er størst.”