DACAAR får nu 20 mio. kr. ud af de 350 mio. kr. til den humanitære krise i Afghanistan, som Danida i marts bidrog med hjælp til. Det skete trods Udenrigsministeriets kritik af det nye, afghanske styres overgreb mod civile – især forbud mod pigers skolegang efter 6. klasse, og på trods af de seneste donor-konferencer, der afslørede ny træthed i viljen til at hjælpe Afghanistan.’
- Pengene fra Danida er godt nyt for DACAAR´s muligheder for hjælpe civile i verdens største humanitære katastrofe lige nu. Det er glædeligt, at Danida tør og vil holde fast, når hjælpen til Afghanistan udfordres økonomisk af krigen i Ukraine, men også af tiltagende overskrifter om Talebans strammere greb om befolkningen i ly af Ukraine-krisen. Vi bakker naturligvis op om Danidas linje, siger Klaus Løkkegaard, sekretariatschef for DACAAR.
Da Danida gav den samlede bevilling 350 mio. kr. sagde minister for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen, at Danida vil ”stå fast på menneskerettigheder i Afghanistan.”
- Talebans nylige beslutning om at forbyde skoleadgang for piger over sjette klasse er helt uacceptabelt. EU og FN’s Sikkerhedsråd har reageret skarpt overfor Taleban-regimet og det bakker vi op om. Forhåbningen er, at Taleban-regimet ændrer sin tilgang hurtigt, men det er desværre ikke givet. Lad mig understrege, at vores fokus er det afghanske folk, deres overlevelse og muligheder for et tåleligt liv. Vi giver ikke støtte via Taleban-regimet, og vil ikke acceptere, at Taleban forsøger at præge vores partneres arbejde, sagde ministeren.
- DACAAR synes, at Danida lægger en modig og rigtig linje, når de fastholder støtten til Afghanistans civile, siger Klaus Løkkegaard.
- Vi er stolte over at være en del af støtten. Forhåbentlig når vi også frem til mere langsigtet hjælp over tre år som før regimeskiftet, fremfor mere kortsigtet hjælp ét år ad gangen som nu. Men Danmark og Danida har vist vejen som et foregangsland, mens store dele af verden ikke længere bakker helhjertet op, siger Klaus Løkkegaard og henviser til den seneste donorkonference i slutningen af marts i den kinesiske by Tunxi.
Værter for donorkonferencen var Qatar, Tyskland og Storbritannien sammen med FN. De bad 41 donorer, herunder Afghanistans 7 nabolande, om 4,4 milliarder dollars, men endte på halvdelen i reelt bevilgede penge, i alt 2,44 milliarder dollars. Danmarks tilsagn på 350 mio. kr. for 2022 består af 150 mio. i humanitære midler samt 200 mio. i udviklingsmidler. Konferencen var på linje med Danmark i en opfordring til Kabul-regeringen om at overholde basale menneskerettigheder.
- Når halvdelen af afghanerne kæmper mod akut sult og sundhedssektoren er ved at falde sammen, så er der al mulig grund til at DACAAR og andre organisationer fortsat hjælper civile afghanere. Man må dog konstatere, at Kabul-regeringen ikke gør det nemmere for de civiles chancer for hjælp, hvis de fortsat overhører donorernes kritiske røster især over for kvinderettigheder. Uden donorer kan DACAAR heller ikke hjælpe, siger Klaus Løkkegaard.
FN´s generalsekretær, António Guterres, understregede den humanitære krise i slutningen af marts med at sige, at afghanere er begyndt at “sælge deres børn og organer” for at forsørge deres familier under Afghanistans økonomiske kollaps. FN har også advaret om, at 97 % af afghanerne vil leve under fattigdomsgrænsen i midten af 2022. Desværre når vi det punkt hurtigere, mener António Guterres