Skip to main content

DACAAR har 30. august indkaldt til arbejdsmøde mellem NGO´er, politikere og embedsmænd og donorer. Målet er på et helt praktisk niveau fremover at tackle de udfordringer, som Taleban ét år efter magtovertagelsen i Kabul stiller hjælpearbejdet til Afghanistans udsatte civile overfor. Især skal fire emner diskuteres: manglen på dialog med Taleban på stats- og donorniveau, fraværet af klare linjer for hjælpearbejdet fra donorer og stater, manglende politikker for mere langsigtet hjælp – og sikring af opbakning til fortsat civil hjælp, der er afgørende i den nuværende katastrofesituation. På toppen af den kom jordskælvet i Khost og Paktia 22. juni. 1.036 døde og 2.949 blev såret foruden tusindvis af hjemløse, som DACAAR er med til at hjælpe – og har fotograferet nogle af her.

Landedirektør for World Food Programme (WFP) i Kabul, Mary-Ellen McGroarty, kaldte på et møde i FN-Byen i København mandag den 15. august Afghanistan for et land af ”sult og desperation” og UNICEF´s repræsentant i Afghanistan, Mohammed Ag Ayoya, nævnte at kun 40 % af UNICEF´s programmer har betalingsdækning. Ved samme møde sagde udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), at den humanitære støtte til Afghanistan skal fortsætte sammen med kampen for menneskerettigheder – og uden at anerkende eller støtte Taleban eller gå på kompromis med en politik, som strider mod danske værdier.

  • Netop derfor har vi brug for en resultatorienteret, ny diskussion, som vi for alvor går i gang med 30. august, siger DACAAR´s sekretariatschef, Klaus Løkkegaard, som tog hul på oplægget til arbejdsmødet i et indlæg ved mødet i FN-Byen.
  • Lige nu er DACAAR og andre NGO´en lusen mellem de to negle: Trods vores egen succes med lokale aftaler, så ser vi ind i stadigt større krav centralt fra Taleban – uden stater og donorer har sat præcise rammer for, hvad NGO´er må og ikke må være med til. For eksempel når det gælder ansættelse af kvinder. Det rygstød fra donorer har NGO´er brug for, da vi er uden magt i os selv. Her er en statsdialog nødvendig. Mens Norge har diplomatisk kontakt uden anerkendelse af det nye styre, så afventer Danmark og det øvrige Europa fælles aftaler i EU. De aftaler har blot lange udsigter selv om de haster nu, understreger Klaus Løkkegaard.
  • Endelig skal vi sikre bevillinger til mere langsigtet hjælp end typisk de etårige bevillinger, som mange projekter afvikles under nu. Langsigtet hjælp giver en mere effektiv, blivende effekt, men konditionerne for langsigtet hjælp skal vi også have på plads. Arbejdsmødet skal give bud på konkrete løsninger på alle tre problemstillinger. De løsninger er afgørende for, at vi fremover kan sikre folkelig som politisk opbakning til fremtidig hjælp under den civile katastrofesituation i Afghanistan, fastslår Klaus Løkkegaard.