Der er politik i den civile støtte til Afghanistan. Det politiske hovedbudskab lige nu er, at civil støtte skal fortsætte på højt niveau, men enhver støtte til Taleban skal udelukkes. DACAAR har derfor indkaldt alle danske NGO´er med hjælpearbejde i Afghanistan til et Tænketank-Afghanistan-møde 15. november. Planen er at komme med input til – og i dialog med – Danida og andre donorer som EU. De politiske meldinger må og skal NGO´er indrette sig efter, men det rejser nuancerede dilemmaer her ét år efter Taleban tog magten. Kompleksiteten kom også frem på DACAAR´s arbejdsmøde med donorer, NGO´er og politikere den 30. august.
Mens den danske valgkamp er i fuld gang, har DACAAR derfor bedt danske politikere igen forholde sig rammerne for civil støtte til Afghanistan. Konkrete, politiske løsninger mangler nemlig stadig at blive implementeret i donor-strategier. Afghanistan er ret usynlig i valgkampen, men er fortsat største modtager af Danida-bistand (ca. 400 mio. i år). DACAAR vil derfor bidrage til at fastholde en debat om de politiske dilemmaer, så konsekvenserne og rammerne afklares for NGO-arbejdet, herunder for DACAAR.
DACAAR har stillet 4 spørgsmål til politikerne. Vi lader politikerne herunder svare på spørgsmålene ukommenteret – for DACAAR er selv en upolitisk hjælpeorganisation.
Politikernes hovedbudskaber på tværs af svar fra venstre til højre i Folketinget er:
- Dansk civil bistand skal fortsætte på højt niveau pga. den aktuelle sultkatastrofe.
- Bistanden må ikke understøtte Taleban.
- Donorerne skal sætte rammer for bistanden så det ikke sker – og ønsker rådgivning fra hjælpeorganisationer om, hvordan det gøres bedst.
- Vi skal finde veje til dialog med Taleban uden anerkendelse – og det er et følsomt spørgsmål.
DACAAR har fået svar fra tre politikere: Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), Christoffer Aagaard Melson (V) og Rasmus Nordqvist (SF).



Andre oplagte Afghanistan-interesserede politikere er bl.a. udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), som via sin rådgiver har meldt sig for travlt optaget af valgkampen i Himmerland til at besvare spørgsmålene. Flemming Møller Mortensen svarede dog skarpt bl.a. på konferencer hos DACAAR og på et møde i FN-Byen 15. august: Han meldte, at humanitær støtte til Afghanistan skal fortsætte sammen med kampen for menneskerettigheder – og uden at anerkende eller støtte Taleban eller gå på kompromis med en politik, som strider mod danske værdier.
Øvrige politikere har enten ikke meldt tilbage DACAAR´s henvendelser – eller har ligeledes afstået fra at svare pga. travlhed i valgkampen.
DACAAR´s fire spørgsmål – og tre besvarelser fra politikerne – lyder sådan:
- DACAAR: Skal Danmark fortsat opretholde et højt niveau af civil, humanitær bistand til Afghanistan – p.t. godt 400 mio. om året – i den aktuelle katastrofesituation?
- Rasmus Nordqvist (SF): Ja, jeg er tilhænger af et højt niveau af civil bistand. Der er en vanvittig sultkatastrofe i Afghanistan – og så gælder det om at være til stede.
- Martin Lidegaard (R): Efter Taleban overtog magten i august 2021, har Afghanistan udviklet sig til en af de største humanitære katastrofer i verden. Hungersnøden spreder sig til flere steder og afghanerne bliver mere og mere desperate for at brødføde deres familier – og med rette. Derfor er vi nødt til at fortsætte støtten til Afghanistan. Vi kan ikke også forlade dem økonomisk. Vi kan som internationalt samfund ikke sidde denne humanitære katastrofe overhørig. Derudover så ønsker vi jo at Danmark øger antallet af kvoteflygtninge, hvilket også ville kunne hjælpe nogen afghanere.
- Christoffer Aagaard Melson (V): Ja, vi skal opretholde bistanden. Det er jo en forfærdelig sultkatastrofe, som er i gang i Afghanistan. Og forfærdeligt at vi har en Taleban-regering, som er fuldstændig ligeglad med sin befolkning. Især i de områder, hvor der ikke bor pashtuner. Mine meldinger går på, at det er ekstra rædselsfuldt for de befolkningsgrupper, der ikke indgår i Taleban. Hazaraer og tadsjiker bliver tvangsforflyttede, tilfældigt arresterede og dræbt – og får afbrændt deres marker osv.
- 2. DACAAR: Skal det fremover være en betingelse for bistanden, at den ikke direkte eller indirekte understøtter Taleban-regimet?
- Rasmus Nordqvist (SF): Ja, bistanden skal ikke støtte Taleban. Vi skal stå op for menneskerettighederne – og Taleban krænker menneskerettighederne. Det dilemma skal vi finde ud af at løse gennem de humanitære partnere.
- Martin Lidegaard (R): Det er en virkelig svær diskussion. Taleban er et forfærdeligt regime. De har sendt landet tilbage til stenalderen og har ødelagt alle former for fremskridt, man trods alt havde lavet de seneste 20 år. Kvinder og pigers rettigheder og adgang til skolegang er fjernet og hungersnød hærger landet. I den ideelle verden så skulle bistanden på ingen måde støtte Taleban. Men vi må også se på hvad der pragmatisk kan lade sig gøre og så lave en afvejning så vi får hjulpet flest muligt. Og så kan det godt være vi må leve med at en lille del går til Taleban, mens resten så sikrer fx pigers adgang til skolegang og kvinderettigheder eller fødevarer til landet.
- Christoffer Aagaard Melson (V): Ja, det synes jeg. Det eneste vi er sikre på er, at så længe Taleban har magten så vil overgrebene fortsætte. Bistanden må ikke give incitamentet til at fortsætte de overgreb. Vi har dog udfordringer, når eksempelvis lønnede medarbejdere i udenlandske organisationer skal betale indkomstskat. Vi skal i hvert fald på en eller anden måde sikre os, at de penge ikke går til nye angreb eller overgreb på befolkningen.
- 3. Skal Danida og øvrige donorer skabe mere præcise, nye rammer for bistanden – hvad den må gå og ikke gå til – og indeholde retningslinjer for kvinderettigheder i hjælpeprojekterne?
- Rasmus Nordqvist (SF): Ja, vores rammer skal være de værdier, der lever op til menneskerettighederne. Det skal den humanitære bistand også leve op til. Vi går også balancegangen andre steder, hvor vi ikke understøtter regimer. Det skal vi også gøre på en klog måde i Afghanistan. Hvis der er brug for at donorerne sætter rammer – og ikke NGO´erne – så er det altså det vi som donorer skal gøre. Selvfølgelig skal der eksempelvis være kvinder ansat også. Der skal Danida og andre donorer have input fra NGO´er, så man kan agere. Vi skal være enormt forsigtige med ikke at understøtte Taleban i vores iver, når vi ser sultkatastrofen og de forfærdelige forhold. Taleban er med til at forlænge sultkatastrofen.
- Martin Lidegaard (R): Vi bør nok se på konditioneret bistand. Så ja – vi skal have nogle mere præcise rammer for hvad bistanden må gå til. Eller i hvert fald noget af den. Og vi skal simpelthen få hjulpet de kvinder og piger, som havde rettigheder før Taleban til at få dem igen – og det sker kun hvis vi laver betinget bistand til Afghanistan. Og det skal jo være hele det internationale samfund, der gør det sammen. Det nytter ikke noget, hvis det kun er Danmark. Det skal ske i fællesskab.
- Christoffer Aagaard Melson (V): Ja, der skal være rammer, men der mangler også viden hos politikere og organisationer om, hvad der foregår i Afghanistan. Vi skal sikre os en sikker kurs, som skaber fremskridt.
- 4. DACAAR: Skal Danmark sikre en uformel dialog med Taleban-styret uagtet det ikke anerkendes?
- Rasmus Nordqvist (SF): Vi skal ikke legitimere Taleban på nogen måder, men det er et svært spørgsmål. Heldigvis samarbejder vi gennem EU. Der må vi finde ud af, hvordan vi bedst understøtter det afghanske folk og deres frihedskamp. Et enkelt donorland som Danmark skal ikke tage stilling til dialogen. Jeg er påpasselig både med at lukke døren for dialog – eller starte det op med regimer som det afghanske med risiko for at legitimere det. Norge har andre forhold, men vi skal blive enige i EU om, hvordan vi agerer.
- Martin Lidegaard (R): Jeg mener ikke Danmark bør gøre det eller arbejde for det specifikt. Men man må desværre nok erkende, at Taleban er styret lige pt. – så det er dem, man skal igennem. Men det bør være FN eller EU, som står for den uformelle dialog. Også fordi de to organisationer kan tale med en tyngde og økonomisk magt, der kan presse Taleban til at bevæge sig på fx kvinderettigheder. Det ville Danmark ikke have på samme måde.
Christoffer Aagaard Melson (V): Ja, hvis der skal deles penge ud, er vi nødt til på en eller anden måde at kommunikere. Men det skal holdes på et minimum. Norge og EU har grebet det forkert an. Man har styrket Taleban internt ved at blive ved at lave foto-muligheder. Samtidig har Taleban udraderet kvinderne fra samfundet og lavet uhyggelige overgreb på politiske modstandere. Dialogen er kommet til at ligne en accept, som Taleban kan bruge til at vise, at verden accepterer den måde de behandler især kvinderne på. Det skal Danmark ikke bidrage til.