Donorerne giver grønt lys for DACAAR´s fortsatte hjælpearbejde samtidig med, at udsatte kvinder fortsat er en målgruppe. Det kræver nye løsninger, som DACAAR efterlyser ideer til.
Selv om Afghanistans Taleban-regering i juledagene 2022 forbød kvinder at arbejde for nationale som internationale NGO´er som DACAAR, så er der to gode nyheder:
- Donorerne Danida i Danmark og EU´s ECHO i Bruxelles har ved nylige møder bedt DACAAR og andre NGO´er om at fortsætte det livsnødvendige, civile nødhjælpsarbejde på samme niveau som i 2022.
- Den anden gode nyhed er, at der lige nu og med donoropbakning er et intensivt arbejde for at få hjælpen til fortsat at nå kvinderne – eventuelt via virtuel undervisning og uddeling af nødhjælp og hygiejnekits fra mænd til kvinder. Derfor rækker DACAAR ud til alle, der måtte have gode ideer til at komme videre. Både i Danmark, Europa og hos landsbyledere i Afghanistan
DACAAR er glad for, at hjælpen ikke lukkes ned som automatreaktion på de nye forbud, men der er også en række forbehold fra donorerne om, at NGO´erne fortsat skal nå de udsatte kvinder.
Det er svært, når NGO´erne ikke må ansætte kvinder.
“Vi har bestemt ikke har opgivet at nå kvinderne. Vi har derfor en helt ændret fokus på vores metoder til at hjælpe kvinderne med nye innovative løsninger,” fastslår Klaus Løkkegaard, sekretariatschef for DACAAR.
“Vi har lige nu intensive møder i ledelsen af vores 1.000 medarbejdere i Afghanistan: Øverst på dagsordenen er det at skærpe mulighederne for fortsat at hjælpe kvinderne. En mulighed er at arbejde mere virtuelt. Kan vi lave online undervisningsprogrammer, som kan nå kvinderne trods alle forbud? Eksempelvis undervisning i livsvigtige hygiejneregler, når vi vil levere materialer til at sikre rent drikkevand og personlig hygiejne? Kan vi virtuelt undervise kvinderne i at hjemmeproducere i lille skala i eksempelvis sy projekter, fåre- og hønsehold eller andet, som kan skaffe en lille indtægt? Vi arbejder på mulighederne, men har ikke de endelige løsninger endnu. Vi hører derfor også gerne fra alle, der måtte have input til, hvordan vi griber det an,” opfordrer Klaus Løkkegaard.
En anden udfordring er at få distribueret hjælpen til kvinder, når kvinder ikke må gøre det.
“DACAAR´s forsyning af rent drikkevand kører fortsat på højtryk og den når fortsat udsatte kvinder. Men vi arbejder intensivt på at forbedre uddeling af nødhjælp og hygiejnekits. Lige nu må vi give hjælpen til mænd, som så skal give det videre til familiens kvinder. Men eksempelvis sæbe kan også sælges på markedet. Det har vi uheldige tilfælde af, som vi undgik, da hjælpen kun gik fra kvinder til kvinder. Vi arbejder hårdt på at sætte systemer op, så vi når kvinderne 100 procent igen,” beretter Klaus Løkkegaard.
“Det optimale er selvfølgelig, at vi får fjernet det katastrofale forbud mod, at kvinder arbejder for NGO´erne. DACAAR deltager derfor fortsat i samarbejdsfora med andre NGO´er, FN og EU, så der er et samlet mandat mod forbuddene, når vi møder Taleban-ledelsen til forhandlinger i Kabul. Endelig er der tilfælde af opblødning af forbuddene lokalt. Hvorvidt vi kan manøvrere mere liberalt for kvinder lokalt – uden at blive bandlyst af regeringsledelsen i Kabul – er et spørgsmål, som vi også arbejder intenst på at afklare. Med et fortsat håb giver det god mening for os, at vi fortsat betaler op mod 250 kvinder løn selv om de p.t. ikke kan gå på arbejde. Vi er nødt til at tro på, at alt pludselig lader sig gøre igen, når vi nu arbejder på det,” siger Klaus Løkkegaard.