Skip to main content

Hjælpen til Afghanistans civile er mere livsnødvendig end nogensinde, men de første udskydelser af bevillinger kan bane vejen for livsfarlige besparelser alt for tidligt, advarer DACAAR.

Forslaget til en ny finanslov for 2023 bærer præg af, at i nationale og internationale medier fylder Talebans kvindeundertrykkelse næsten alt – og civile lidelser kun lidt. Det afspejler sig i oplægget til finansloven, som Folketinget tredjebehandler den 27. april 2023. 

DACAAR må indtrængende advare mod at glemme de civile lidelser – for finansloven kan blive første skridt til omfattende nedskæringer. Danmark bør holde fokus på, hvad der kan lade sig gøre af hjælpearbejde i Afghanistan, hvilket er en del. Bundlinjen er lige nu, at der er afsat 150 millioner kroner mindre til Asien, herunder Afghanistan: Tilbage er 400 millioner kroner i bilaterale tilsagn til lande i Asien på regeringens finanslovsforslag. Det er 150 millioner kroner mindre end i S-forslaget fra august sidste år. Afghanistan og nærområder, Syrien og nabolande og til Bangladesh får hver tilsagn på 50 millioner kroner udskudt fra 2023 til 2024. Det sker på et tidspunkt, hvor FN kæmper en kamp for de afghanske kvinder, som vi bør afvente udfaldet af, inden sparekniven skærer løs.

På side 69 står om Afghanistan i Finanslovsforslaget, står at ”Talebans magtovertagelse i august 2021 har markant ændret vilkårene for udviklingssamarbejdet og de humanitære indsatser i og omkring Afghanistan. Danmark fastholder en kritisk og ikke-legitimerende linje overfor Talebanstyret. I lyset af den ændrede situation i landet blev det samlede engagement justeret i 2022.” 

DACAAR´s budget er kun for en mindre del finansieret af Danida, men justeringer sender advarsler om en barsk, ny virkelighed for hjælpearbejdet, hvis der skæres endnu mere senere.

“Hverken DACAAR, andre NGO´er eller FN, som netop er i konflikt med Taleban om kvindelige ansatte, tager kvindeundertrykkelsen i forsvar. Men virkeligheden er, at økonomisk sammenbrud og følgende sult og sygdomme giver alle argumenter for at fortsætte civilt hjælpearbejde. DACAAR vil fortsat bidrage til bedre vilkår for kvinder og vi gør, hvad vi kan. Men adgang til fødevarer og rent drikkevand må være øverst på prioriteringslisten lige nu. Det bør Folketingets politikere overveje i finanslovsprocessen, hvor fristelsen til at skære yderligere ned på grund Talebans kvindepolitik ligger lige for,” siger Klaus Løkkegaard, sekretariatschef for DACAAR.

Han henviser til, at der direkte i finanslovsforslaget står, at hjælpen skal ”forebygge og imødegå̊ en humanitær katastrofe i Afghanistan” – og dertil en ny migrationskrise. 

Efter justeringerne planlægges et tilsagn på 100,0 mio. kr. i 2023. Hertil kommer udbetalinger fra humanitære midler. Niveauet af de samlede indsatser i Afghanistan vurderes løbende, påpeger finanslovsforslaget. Der forudses også partnerskaber med FN-organisationer, hvilket følges med stor interesse af DACAAR pga. den igangværende konflikt: Ikke blot NGO´erne, men nu også FN, forbydes at have afghanske, kvindelige ansatte. Lige nu har FN 4.000 i staben i Afghanistan, heraf 400 afghanske kvinder og 200 kvinder fra andre lande. Alle har fået blokeret indsatsen frem til 5. maj, mens FN kæmper for en løsning. En FN-rapport fra januar beskrev, at forbuddene komplicerer målet om at nå 11,6 millioner kvinder og piger med behov for humanitær hjælp i 2023. Roza Otunbayeva, leder af “U.N. Assistance Mission in Afghanistan” kalder forbuddet “et angreb mod kvinder og fundamentale principper for FN og international lov.”

DACAAR følger intenst FN-sagen.

“DACAAR er helt på linje med FN i denne sag. Vi håber på en løsning for FN, som også kan få afsmittende effekt for vores egne 250 kvindelige ansatte i DACAAR. Her har FN langt større slagkraft end DACAAR til at kæmpe denne kamp,” siger Klaus Løkkegaard.