Gul Bashra, er en 45-årig kvinde fra Helmand-provinsen. Efter hun blev en del af DACAAR’s kvindeprojekt, har hendes og familiens liv taget en positiv drejning.
Gul Bashra er eneforsørger i sin familie, der består af otte børn, hvoraf fire er handicappede og hendes mand. Gul Bashras beskriver hendes og familiens situation således:
Jeg er en fattig kvinde, den eneste forsørger for min handicappede familie. Før jeg fik hjælp fra DACAAR havde jeg ingen indtægtskilde. Vi har været fastlåst i armod, vores økonomiske situation har været alvorlig, og sårbarhed har været vores konstante følgesvend. Vi manglede selv de mest basale bekvemmeligheder som ordentligt husly og møbler, og sult var konstante en ledsager.
Gul forklarer, hvordan familien kun overlevede med hjælp fra naboer i landsbyen, der gav dem lidt mad eller sporadiske pengegaver.
I Afghanistan er kvinderne de primære omsorgspersoner for børn og ældre. De spiller også en central rolle i samfundets socioøkonomiske udvikling. Når Afghanistan rammes af en så omfattende økonomiske krise og politiske omvæltninger, som det er sket de senere år, er det ofte kvinderne, der træder til og søger at navigere deres familier gennem de nye udfordringer.
Med afsæt i de alvorlige forhold, som kvinder i Afghanistan står overfor netop nu og erfainger fra positive resultater fra andre lignende projekter med hjælp til kvinder, har DACAAR med penge fra FN igangsat det projekt i Lashkar Gah i hjertet af Helmand-provinsen, som Gul Bashra er en del af. Her giver DACAAR en livline til kvinder som Gul Bashra i form af geder, majs, lucernefrø, der sammen med træning sætter kvinderne i stand til at skabe sig en indkomst. Projektet giver også essentielle lægemidler, der er med til at gøre familierne mere modstandsdygtige.
