Ved indgangen til et nyt år vil DACAAR ønske alle partnere, donorer, vores over 1.000 ansatte og følgere et lykkebringende nyt år og en god jul, hvis man fejrer den. Samtidig vil vi se fremad. 2023 var som altid i Afghanistan et år med udfordringer, som bliver større i 2024. Derfor styrker DACAAR organisationen, mens vi forbereder os på nye scenarier i 2024. Nogle af dem tegner vi her:
- Fra Pakistan trues hundreder tusinder, måske millioner af flygtninge med at blive sendt tilbage til Afghanistan. Situationen er slet ikke afklaret, selv om noget tyder på en opbremsning. De første 400.000 er ankommet i det sydlige Afghanistan, hvor en del lever i usle lejre – andre forsvinder ud i landet. DACAAR har tidligt sørget for vandforsyning i tankvogne og med brøndsystemer. Vi har stillet latriner, midlertidige bade og andre hygiejneartikler til rådighed. Vi ved, at ryger hygiejnen under de forhold, er der grobund for epidemier. Hvis der formentlig presses 1,7 millioner flygtninge eller mere tilbage til Afghanistan, som pakistanske politikere har truet med, så er situationen uoverskuelig. DACAAR forbereder sig på de værst tænkelige scenarier, som stiller krav til vores kapacitet, beredskab og evne til at løfte projekter, som blandt andre FN finansierer.
- En parallel situation kan tegne sig nu mod grænsen til Iran i vest. De første 350.000 flygtninge er i december presset tilbage fra Iran og hjem til Afghanistan. Nye hjemsendelser truer til et Afghanistan, som ikke er parat til at modtage dem – og som i vest ikke er kommet sig over jordskælv i efteråret. DACAAR har stort kontor i den vestlige provinshovedstad, Herat, hvorfra vi følger situationen tæt, gør os parate – og endda har rykket personale over til, da oprydning efter jordskælvene krævede det. Oplandet fra den iranske grænse til Herat er ugæstfri ørken. Og kommer nye flygtninge til, så må DACAAR igen være parat til det vi er bedst til og har erfaring fra siden 1984: at sikre drikkevandsforsyning til udsatte civile.
- Organisationen i København med sekretariatschef Klaus Løkkegaard i spidsen ser ind i et 2024, hvor der på donorfronten vil være øget ”konkurrence” mellem krigene – og donormidlerne falder generelt. Afghanistan er røget nedad på den offentlige og politiske agenda fordi der er større, afghanske områder uden kamphandlinger – i modsætning til i Ukraine og Gaza/Israel. Det har den konsekvens, at der internationalt er donortræthed overfor Afghanistan, hvis styre ikke anerkendes.
”Donortrætheden betyder, at der internationalt er stor fare for at overse den eskalerende sultkatastrofe, som Afghanistans økonomiske kollaps har medført. Vi kan se, hvad der sker for udsatte civile. Og vi vil ikke være tavse om det. Civil hjælp er afgørende for en vis stabilitet, som ikke skaber nye flygtningestrømme,” påpeger Klaus Løkkegaard. ”Helt undtagelsesvist i NGO-miljøet er DACAAR i den lykkelige situation, at vores donorer har holdt ved. I 2023 har vi haft et budget på over 200 millioner kroner. Men vi ved også, at intet er givet i 2024. Vi vil derfor styrke dialogen i 2024 med vores donorer og vedholdende forklare, at civil hjælp ikke er det samme som at støtte Afghanistans regering,” siger Klaus Løkkegaard.
- Et praktisk pengeproblem fik et skub på vejen mod en løsning i 2023, men løsningen skal styrkes i 2024. Det gælder helt afgørende pengeoverførsler fra København til Kabul. I et par år har DACAAR været henvist til ikke helt ideelle pengeoverførsler, bl.a. kontanter via FN. Jyske Bank har vist sig som en nøddeknækker for den sag. De har leveret den hidtil bedste løsning, som giver håb og som DACAAR med Jyske Bank vil effektivisere yderligere i 2024.
- Endelig er der det mest ømtålelige problem med kvinders undertrykkelse i Afghanistan. DACAAR fik som andre NGO´er i starten af 2023 forbud mod at beskæftige kvinder, hvilket vi naturligvis protesterer mod. Og vi giver ikke op. DACAAR giver fortsat egne kvindelige medarbejdere løn og søger undtagelser og måder, som kvinder kan arbejde på uden at komme i konflikt med de nye love. Og vi har fortsat fokus på kvinder i hjælpeprogrammerne. Men DACAAR kan ikke kæmpe kampen alene. DACAAR er som andre enkeltstående NGO´er for lille til, at vi kan ændre noget for alvor – og vi er afhængige af tilladelser for at kunne give livsnødvendig, civil hjælp. Derfor er det afgørende i 2024, at donorlandene, FN, Verdensbanken og andre internationale aktører finder fælles holdninger og betingelser som modsvar til Talebans forbud. Kun med fælles front er der håb om at ændre noget. Det vil DACAAR indskærpe yderligere for vores samarbejdspartnere i 2024.
- Klimakatastrofer bliver stadig større del af DACAAR´s udfordringer. Vi har allerede oplevet tørke og oversvømmelser, som hver gang rammer især de mest sårbare og fattige afghanere. I 2024 skal beredskabet opgraderes, og vi kommer ind i ansøgningsrunder til klimamidler, som kan langtidssikre DACAAR´s muligheder for at hjælpe.
- I 2024 styrkes også vores egen organisation i lyset af de nye udfordringer. Sekretariatet i København er allerede udvidet og bestyrelsen udvides i 2024. Ansvarsområder i Afghanistan skal også optimeres, når udfordringerne ændres.
”Vi har i dette jule- og nytårsbrev skitseret toppen af de udfordringer, scenarier og opgaver, som DACAAR står med i 2024. Vi kunne nævne mere, men vi har her et billede af, at DACAAR´s evne til fortsat at være dynamisk og handlekraftig er afgørende for millioner af afghanere. Med ønsker til alle om en god jul og godt nytår ser DACAAR frem til at udføre nye og store opgaver i 2024,” siger Klaus Løkkegaard.
