Den nye amerikanske regerings bremse på al hjælp fra den gigantiske, amerikanske bistandsorganisation, USAID, får store konsekvenser for DACAAR´s hjælp til udsatte afghanere, som befinder sig i en af verdens største, humanitære katastrofer. Den kæmper i alt op mod 23 millioner afghanere med.
- USA´s beslutning rammer en stor del af DACAAR´s målgruppe af udsatte afghanere, fastslår DACAAR´s generalsekretær, Klaus Løkkegaard.
- Det betyder ikke, at DACAAR må dreje nøglen om, men omkring en tiendedel af vores projekter må indtil videre sløjfes: Det betyder, at vi ikke længere kan hjælpe op mod 55.000 afghanere i nød fordelt på 8.000 familier. De har vores fokus nu – samtidig med, at vi også må fyre folk internt, forklarer Klaus Løkkegaard.
I alt er 120 DACAAR ansatte afskediget, hvilket er godt en tiendedel af staben på 1.000 ansatte. De afskedigede afghanere var i et konsortium, som DACAAR deltog i sammen med to USAID-støttede sundheds-organisationer, der fik revet tæppet væk under sig. Økonomisk har DACAAR ikke fået et dødbringende stød. Der udestår et beløb på 1,45 millioner dollars – cirka 10 millioner kroner – efter USAID´s exit, mens DACAAR´s årsbudget er over 200 millioner kroner.
- Vi forsøger at omplacere nogle af vores afskedigede folk, så min største bekymring går på det brede perspektiv for hjælp til Afghanistan, siger Klaus Løkkegaard.
- Det ser sort ud fordi USAID førhen stod for 44 procent af donationerne, der gik til mange samarbejdspartnere for DACAAR. Herunder især FN. Allerede inden kvælertaget på USAID var donationerne under halvdelen af det, der er behov for. Vi har lige nu svært ved at få et fuldt overblik over konsekvenserne. Det skal vi forsøge at få de kommende måneder. Og derpå se på, om andre kan fylde hullerne ud, men det bliver svært, forudser Klaus Løkkegaard.
Også øvrige danske NGO´er, der har flere projekter ude i andre dele verden, er ramte.
For Afghanistan har ACAPS, der skaber uafhængige, humanitære analyser, forsøgt at skabe overblik: I 2024 udgjorde USAID som nævnt 44 % af donationerne i Afghanistan. I 2025 skulle det have været 234 millioner dollars. Nedgang i donationerne “vil have signifikant betydning for den afghanske befolkning.” ACAPS henviser til, at i 2025 vil halvdelen af afghanerne – 23 millioner – have brug for humanitær hjælp. 3. februar 2025 var kun 12 procent af de humanitære behov dækket – og heri var indregnet, at amerikansk hjælp skulle have stået for ¾ af budgettet. Op mod 50 hjælpeorganisationer i Afghanistan har nu stoppet deres aktiviteter. Nyhedsbureauet Deutsche Welle (DW) har rapporteret, at stoppet fra USAID også kan betyde mere inflation. Og dermed kaos for Taleban-regimet, der kan lede til ny politisk og militær uro, som det afghanske folk skal betale prisen for.