Den største udfordring for Afghanistan og dermed DACAAR´s udviklingsprogrammer her i 2026 bliver at yde så meget hjælp som muligt til udsatte afghanere, som lige nu i millionvis sendes hjem over grænserne fra både Pakistan og Iran. Denne artikel er del 2 om et 3-årigt Danida-støttet projekt – her om de tvungne, hjemvendte afghanere fra Pakistan og Iran. Del 1 kom 13. februar 2026 om kvinder.
Ifølge FN er 5,9 millioner afghanere vendt hjem siden 2023. Det svarer til en befolkningsstigning på 10 %. Her i 2026 venter FN ekstraordinært, at 2,8 millioner afghanere presses hjem mod en usikker fremtid. De mangler vand, fødevarer, indtægter og husly. Når de intet har bliver det sværere for dem at skabe et nyt liv i deres oprindelige hjemegn, hvor de så mister tilknytningen.
I forvejen kalder FN situationen i Afghanistan en af ”verdens største humanitære kriser.”
22 millioner mennesker – 45 % af befolkningen – har brug for humanitær hjælp, oplyste FN´s generalsekretærs vicerepræsentant for Afghanistan, Georgette Gagnon, den 8. juni
Årsagerne til den nye, ekstreme folkestrøm ind over Afghanistans grænser er mange. I Pakistan er afghanere stigende upopulære efter væbnet konflikt over grænsen samt gensidige beskyldninger om terrorisme, som kom allerede inden de væbnede sammenstød.
I Iran har konflikten med USA og Israel betydet hjemsendelse af nye hundredtusinder af afghanere som en forstærkning af en allerede igangværende proces.
Krigen – og før da sanktioner – har skabt mere arbejdsløshed i Iran og dermed fremkaldt flere beskyldninger mod afghanere for at tage iranernes jobs.
FN´s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, fastslog, at angrebene på Iran drev nye tusinder af udsatte afghanere tilbage til Afghanistan, hvor de intet livsgrundlag har. Da angrebene på Iran var på sit højeste, blev der hver dag sendt 1.700 afghanere tilbage.
I år venter FN en voldsom eskalering med halvanden million hjemvendte afghanere fra Iran.
DACAAR er stærkt bekymret over udviklingen i begge grænseregioner, hvor der nu er skabt behov for et fornyet beredskab og stærkt øget hjælp.
- Især har vi etableret nye hjælpeprojekter i regionerne i syd mod Pakistan, men vi kan slet ikke levere tilstrækkelig hjælp i samarbejde med vores partnere. Vi gør alt, hvad vi kan, så er vi derfor i gang med en intensiv søgning hos flere donorer internationalt for at rejse flere penge til den helt nødvendige hjælp, beretter DACAAR´s generalsekretær Klaus Løkkegaard.
Foreløbig er der blandt andet via danske Danida bevillinger til DACAAR også målrettet øget hjælp fra DACAAR til tilbagevendte i Afghanistan – og til de berørte landsbyer. Det sker under Danida-programmet, Region of Origin (ROI), som implementeres af DACAAR.
Hjælpen når også kvinderne
En af skæbnerne blandt de hjemvendte er Nadia, en 38-årig enke og mor til syv. Hun skulle forsøge familien alene, men blev presset tilbage fra Pakistan til Nangahar-distriktet.
Til DACAAR´s lokalt ansatte, Isarullah Sahil, fortæller Nadia, at “vi havde ingen mad, intet ordentligt tøj og ingen måder at opfylde daglige behov på.” Nu syr hun tøj fra egen butik efter et syv måneders træningsprogram hos DACAAR. Efter træningen fik hun symaskiner, strygejern og solceller til at drive udstyret, og i dag kan hun selv forsørge sine børn. Hun har også trænet to døtre til at hjælpe hende. Nadia håber på lignende hjælp til andre hjemvendte familier, især enker.
Men med hjemvendte talt i snart tre millioner kan ikke alle hjælpes lige nu med de nuværende muligheder for bistandsindsatser. De hjemvendte kommer ofte til lokalsamfund med nedbrudt infrastruktur og vandforsyning, og de økonomiske muligheder er få. Mange kommer næsten uden ejendele, kontanter og sikkerhed for, hvor de kan slå sig ned. DACAAR´s arbejde kombinerer nødhjælp, genopbygning, oprettelse af indtægtsmuligheder og vandforsyning i en helhedsorienteret indsats, der skal hjælpe familier fra akut overlevelse til mere langsigtet stabilitet.
Helt konkret er DACAAR´s indsatser især bygning af vandforsyningssystemer, latriner og hygiejneundervisning for at forebygge sygdomme. Den langsigtede indsats omfatter dertil rehabilitering af landbrugsjord, vandingssystemer og introduktion af bæredygtig dyrkning af fødevarer. Ligeledes tilbyder DACAAR langsigtet erhvervstræning, læse‑ og skriveundervisning og støtte til små kvindeledede virksomheder som Nadias sybutik.
I de Danida-støttede DACAAR-programmer viser flere observationer det kritiske omfang af Afghanistans og dermed DACAAR´s udfordringer med tilbagevendte afghanere:
- De har få ejendele og får næsten ingen støtte ved ankomst. Det gør det svært at slå sig ned på planlagte steder. Mange flytter videre i provinsen eller mod større byer, særligt Kabul.
- Kontanter afgør om folk kan rejse videre, betale husleje og søge arbejde. Typisk får de kun penge til en busbillet og næsten intet derudover. Det betyder ekstrem fattigdom fra dag ét.
- Huslejen er høj – især i byer – og stigende efterspørgsel presser priserne op. Mange familier må sælge deres sidste ejendele eller låne for at betale husleje. Gælden gør det svært at komme på fode. Det er et stærkt argument for at øge det beløb, tilbagevendte modtager. Eller alternativt give dem basale fødevarer.
Når de får arbejde, er det typisk uformelt og ustabilt. Derfor skal sårbare husholdninger tilbydes erhvervs- eller færdighedstræning